23948sdkhjf

Nye CO2-krav fra EU truer forsyningskæderne

IRU advarer mod ensidigt fokus på el- og brint til den tunge transport.

Den internationale vognmandsorganisation IRU advarer nu – sammen med repræsentanter for transportkøbere og energiproducenter – mod et ensidigt fokus på batterielektriske eller brintdrevne lastvogne.

Det er EU-Kommissionens forslag til nye CO2-regler for den tunge vejtransport, der har fået IRU og andre interessenter til at opfordre Europa-Kommissionen til at holde en dør åben for forbrændingsmotoren, forudsat drivmidlet er CO2-neutralt. Det kunne eksempelvis være lastvogne, der kører på biogas.

IRU og de øvrige interesseorganisationer vurderer, at en ensidig satsning på el- eller brintdrevne lastvogne kan true forsyningskæderne.

I et fælles brev sendt onsdag til EU-kommissionens næstformand Frans Timmermans, har IRU, European Shippers' Council og FuelsEurope – der repræsenterer vejtransportoperatører, afskibere og energileverandører – opfordret til fuld og lige anerkendelse af flydende CO2-neutrale brændstoffer til interne forbrændingsmotorer.

Det vil sige, at EU’s regler ikke bare som foreslået skal tillade batterielektriske og brint-drevne tunge køretøjer, men også tunge køretøjer, der kører på flydende CO2-neutralt brændstof.

Teknologineutral

»En velfungerende og stabil logistiksektor i EU forudsætter at vejtransportoperatører og -befragtere er i stand til beslutte, hvilken teknologi der er bedst egnet til forskellige typer operationer for at nå vores fælles mål: CO2-neutralitet inden 2050,« skriver brevskriverne.

Men at nå dette mål afhænger af de teknologiske muligheder, der tillades af den kommende lovgivning, som påvirker både køretøjer og infrastruktur.

IRU EU Advocacy Director Raluca Marian udtaler i brevet:

- De vitale logistikkæder, der forsyner EU-borgere med mad, medicin og andre væsentlige ting, bør ikke udsættes for et usikkert spring ud i mørket, som kan bringe forsyningskædernes stabilitet i fare.

-Et CO2-standardforslag for Europas logistiksektor afsøge for alle muligheder for at opnå CO2-neutralitet. En fuldstændig bevægelse væk fra forbrænding, uanset at også dette kan opnå det samme mål, afhængig af hvad der brændes, kan kun beskrives som et unødvendigt og risikabelt eksperiment, tilføjede Raluca Marian.

Kulstofneutrale brændstoffer er ifølge brevskriverne også den mest realistiske mulighed for at dekarbonisere luftfart, mest søtransport og den eksisterende flåde af vejkøretøjer. Tilgængeligheden af bæredygtig biomasse er mere end tilstrækkelig til at tilfredsstille efterspørgslen efter avancerede biobrændstoffer til de tre transportformer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141