23948sdkhjf

Malearbejdet fortsætter på Aggersundbroen

Kun åben i et spor og farten nedsat til maksimalt 40 kilometer i timen.

Vejdirektoratet forlænger arbejdet med at give Aggersundbroens bærende elementer beskyttende maling. Behandlingen skal sikre, at broen holder mange år endnu.

I foråret 2022 begyndte Vejdirektoratet et længerevarende arbejde med at reparere betonen på Aggersundbroens to brofag og give betonbuerne beskyttende maling. Arbejdet var planlagt til at slutte ved udgangen af september, men fortsætter nu året ud. Forlængelsen skyldes, at Vejdirektoratet i sommerperioden neddroslede arbejdet af hensyn til ferietrafikken til lands og til vands.

Arbejdet foregår både dag og nat fra et stillads. Det bliver udført i en side af broen ad gangen, så det er sikkert for både broarbejdere og trafikanter at færdes på broen, mens arbejderne står på.

For trafikanterne vil der i hele arbejdsperioden være et farbart spor og en hastighedsgrænse på 40 km/t.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet giver.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109