23948sdkhjf

Rederier trækker tjenesteeksporten ned

Global krise tynger i stigende omfang dansk eksport.

I november faldt Danmarks samlede eksport af varer og tjenester med 1,8 pct. til 157 milliarder kroner.

Det er især et stort fald i eksporten af tjenester på hele 3,7 procent, der trækker Danmarks handelstal nedad. En stor andel af tjenesteeksporten genereres af danske rederier og dermed sætter rederiernes aktuelle nedtur med faldende fragtrater tydelige spor i Danmarks handelstal.

Den samlede import faldt med 0,9 pct. til 131 mia. kroner.

Det fremgår af den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Tallene opgjort i løbende priser, er korrigeret for for normale sæsonudsving.

Søtransport dykkede med 27 procent

Eksporten af søtransporttjenester er fra august til november faldet med 27 pct. til 38 mia. kr.

Trods det voldsomme dyk, så ligger søtransporten for de første 11 måneder af 2022 stadigt langt over niveauet i 2021.

Overskuddet på søtransporttjenester var i januar-november 2022 på 242 mia. kr., hvilket er mere end dobbelt så meget som samme periode i 2021. Eksporten af søtransporttjenester varierer over tid og er bl.a. afhængig af en række globale forhold, herunder udviklingen i fragtrater.

Fald i overskuddet på betalingsbalancen i november

I november faldt overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 1,4 mia. kr. til 31,8 mia. kr. Det var et fald i overskuddet på tjenester på 3,3 mia. kr., som trak overskuddet ned.

Udenrigshandlen påvirkes af udviklingen i såvel priser som mængder. Enhedsværdiindekset udtrykker den ændring i værdien af de importerede og eksporterede varer, der hovedsageligt fremkaldes af prisændringer, mens kvantumindekset viser den ændring i værdien, der skyldes mængdeændringerne. For eksporten af varer har priserne bidraget mest til stigningen i 2022, mens importen er påvirket af en stigning i priserne såvel som mængderne.

Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er opjusteret med 1,3 mia. kr. for januar-oktober 2022 i forhold til seneste offentliggørelse. Indtægterne blev nedjusteret med 4,1 mia. kr., mens udgifterne blev nedjusteret med 5,3 mia. kr. Ændringerne skyldes nye oplysninger fra virksomhederne.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111