23948sdkhjf

Mærsk helt i top på Stillehavsrute

Mens A.P. Møller - Mærsk lige så stille taber terræn på listen over verdens største rederier, som mediet Finans skriver, så overhaler det danske storrederi, der i årtier var nummer et i verden, lige nu sine konkurrenter på containerfragt over Stillehavet.

Det fremgår af den seneste ugerapport fra analysefirmaet Alphaliner, som omtales i mediet Splash247.

Ifølge dem har Mærsk netop overhalet CMA CGM og Cosco som den største tonnageoperatør på Stillehavet.

Undersøgelsen af ​​containerfragt fra Asien til Nordamerika viser, at 2M-partnerne MSC og Mærsk var de hurtigst voksende rederier, hvor begge lancerede mange selvstændige loops, som ikke er en del af deres alliancepagt.

Men selv om Mærsk aktuelt topper lige denne liste, er der tale om et samlet fald i markedsandel for de tre største rederier på Stillehavsruten.

Den fælles markedsandel for de tre store alliancer på sejlads over Stillehavet er faldet fra 82,2 procent til 67,7 procent som et resultat af globale rederiers selvstændige tjenester samt indtoget af mange nye nicheskibe på den blomstrende handelsrute, lyder det fra Alphaliner ifølge mediet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116