23948sdkhjf

ITD: Brint-aftale mangler støtte til vognmændene

Der er stadig lange udsigter til, at vi ser lastbiler køre på brint i Danmark, mener ITD

Regeringens brede aftale om produktion af brint baseret på vedvarende energi er positiv; men aftalen mangler muligheder for at støtte indkøb af brintlastbiler. Ellers får man ikke udbredt grøn brint som drivmiddel i den tunge vejtransport.

Sådan lyder meldingen fra vognmandsforeningen ITD.

- Aftalen fokuserer kun på at skabe et større udbud af grøn brint; men hvis aftalens ambitioner om at udbrede grøn brint i lastbiler skal lykkes, kræver det også initiativer, der kan skabe efterspørgsel hos slutbrugerne – og det mangler i den politiske aftale, siger Caroline Brüel, politisk chefkonsulent i ITD.

- Det kan man gøre ved at støtte indkøb brintlastbiler, som man gør i Tyskland, Frankrig, Portugal og Spanien.

- Når transportvirksomheder i andre europæiske lande kan få støtte til køb af brintlastbiler, bør de også kunne få det i Danmark. Så på trods af aftalen, er der altså fortsat lang vej igen for lastbilernes muligheder for at anvende brint.

- Det er ikke kun et problem for brintmarkedets udvikling, men også for vognmændenes udsigter til at kunne omstille deres køretøjer til brint.

- Brintlastbiler er fortsat så dyre, at det ikke er realistisk for vognmænd at investere i dem. Desuden savner vi også en klar plan for etablering af brintankstationer – både i Danmark og i Europa, siger Caroline Brüel.

- Grøn brint må gøres tilgængeligt på tværs af EU i et tæt netværk af tankningsmuligheder. Jo hurtigere vi kan rykke på europæisk plan, jo hurtigere kan vi også rykke på den grønne omstilling af lastbiler i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078