23948sdkhjf

Michelin tester oppustelige sejl på fragtskib i drift

Det er ikke kun Michelinmanden, der ser oppustet ud - i fremtiden kan det være Michelinsejl på fragtskibe, der er pustet op.

Den franske dækproducent Michelin er optaget af den grønne omstilling og har blandt andet arbejdet med flere projekter, hvor sejl på fragtskibe kan nedsætte energiforbruget og dermed også udledningen af CO2. Det seneste projekt, Michelin har kastet sig over, er oppustelige sejl, der med sine lameller til forveksling godt kan minde lidt om den berømte Michelinmand.

Systemet er udviklet i samarbejder med et schweizisk udviklingsselskab, og Michelin er nu klar til at installere de første to oppustelige sejl på en ro-ro-færge fra Brittany Ferries.

Michelin kalder systemer Wing Sail Mobility (Wisamo), og de første sejl vil være på 100 kvadratmeter. Prøveskibet vil være det 12.076 tons store Pelican, der er bygget i 1999 og ejet af Sogestran Groups datterselskab Maritime Nantaise. Skibet sejler i fast rutefart mellem Poole i Storbritannien og Bilbao i Spanien.

Sejlene monteres på teleskopmaster, der kan slås sammen, når skibet fx er i havn eller skal sejle under broer.

Læs også: Flere franske fragtskibe får sejl

Formålet med testsejladserne er at undersøge de kommercielle gevinster, skibets manøvredygtighed samt om sejlene giver den forventede gevinst for miljøet. Fordelene ved de oppustelige sejl er blandt andet, at de ikke er i vejen så at sige, når der ikke er brug for dem. Sejlene er designet, så de både kan indtænkes i nybyggede skibes design eller monteres efterfølgende på eksisterende skibe.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.797