23948sdkhjf

Kan transporten i Danmark nå at blive grøn i tide?

Når Danmark den grønne transport i tide? Det er overskriften for konferencen Fremtidens Transport, der finder sted til januar.

Årets første måned i 2022 lægger ud med årets transportkonference - Fremtidens Transport 2022 – arrangeret af Ingeniørforeningen IDA og Transportøkonomisk Forening (TØF).


Konferencen vil blandt andet sætte fokus på den infrastrukturplan, som blev vedtaget af Folketinget tidligere i år, og som går frem til 2035. Der vil blandt blive stillet spørgsmålstegn ved, om vejprojekterne egentlig rækker langt nok, og om jernbaneprojekterne overhovedet er relevante. Er der huller i osten? som der står i programmet.

Efterfølgende tager man fat på Køreplanen for et Grønt DK. Er der også huller i osten her? Og kan infrastrukturplanen og et grønt Danmark gå hånd i hånd?

Corona, planlægning og ladeinfrastruktur
Efter frokost kan man vælge mellem tre sessioner:

1. Corona og dens påvirkning af vejtransporten, den kollektive trafik og forsyningskæderne.

2. Sammenhæng i transportsystemet: Design af knudepunkter, erfaringer fra Skåne og strategisk planlægning.

3. Ladeinfrastruktur. Hvor langt er vi nået? Hvad er konsekvenserne af politikernes beslutninger – eller mangel på beslutninger. Hvordan implementeres ladeinfrastrukturen i praksis?

Dagen sluttes af med en paneldebat med politikere og andre relevante parter

Fremtidens Transport konference finder sted mandag den 31. januar 2022 kl. 08.30 - 16.00 i Ingeniørhuset i København.

www.toef.dk/events/fremtidenstransport2022

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062