23948sdkhjf

Navneskifte på vej for DSV Panalpina

DSV Panalpina havde en ganske begivenhedsrig mandag, hvor både forventningerne til året blev opjusteret, mens også overtagelsen af Global Integrated Logistics formel skete, så topchef Jens Bjørn Andersen kunne sætte sig i flyet mod Kuwait, hvor han for første gang - coronarestriktionerne havde udskudt tildigere besøg - kunne møde de nyeste medlemmer af DSV-familien.

Og hov - for nu er der lige det med navnene. Efter DSV for et par år siden opkøbte Panalpina, så indgik det schweiziske logistikfirmas navn efterfølgende som en forlængelse af DSV - oprindeligt De Sammensluttede Vognmænd. 

Nu har man måske endelig vænnet sig til, at det ikke længere er nok kun med de tre bogstaver, når snakken gik på DSV Panalpina - men nu lægger transportgiganten fra Hedehusene selv op til en navneændring. 

Ifølge Børsen er der nemlig et navneskifte på vej... til DSV. 

Det er et af punkterne på dagsordenen til en ekstraordinær generalforsamling i september, kan topchef Jens Bjørn Andersen fortælle. Skiftet til den mere mundrette forkortelse sker i "respekt for nye opkøb". 

Jens Bjørn Andersen forventer i den forbindelse ikke problemer med de tilbageværende Panalpina-medarbejdere.

- Det tror jeg, der er en vis forståelse for. Dengang troede vi, at vi skulle hedde DSV Panalpina i al evighed, men mange af vores medarbejdere har en fortid i andre selskaber. Der er et kæmpemæssigt fodaftryk fra alle vores opkøb gennem tiden, og det er fascinerende, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08