23948sdkhjf

Mærsk indgår samarbejde om jernbanefragt i Saudi Arabien

A.P. Møller - Mærsk har indgået et samarbejde med Saudi Railways Co., om at fragte containere på jernbanen mellem havnebyen Dammam til den saudiske hovedstad Riyadh.

Det skriver Arab News.

Samarbejdet er i første omgang sat til at løbe over tre år, og ifølge mediet er der tale om en rute på cirka 566 kilometer. Transporten starter i King Abdulaziz Port i Dammam, og undervejs til Riyadh vil toget stoppe i flere større byer.

- Aftalen vil sikre King Abdulaziz Port en status som et regional knudepunkt for globale handelsruter fra Østen til lokale markeder, med potentiale for udvidelse til andre lande i regionen i nær fremtid, siger Bashar bin Khalid Al-Malik, administrerende direktør i Saudi Railways Co, til Arab News.

Ifølge Arab News har Saudi Railways Co. de seneste år indgået adskillige lignende samarbejder med både lokale og internationale transportvirksomheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157