23948sdkhjf

Det skal være slut med at tabe millioner hos producent af lagerautomater

I 2021 trådte Peder Willemoes til som administrerende direktør hos fynske Effimat Storage Technology. Opgaven var klar: De seneste 10 regnskabsår har selskabet haft et samlet underskud før skat i omegnen af 210 mio. kr. – det skal vendes til sorte tal. 

Det skriver Erhvervplus.

Overskuddet kom dog ikke i 2023, fortæller Peder Willemoes, og det bliver heller ikke i 2024. Men i 2025 skulle der gerne komme sorte tal på bundlinjen.

- I første omgang handler det om at nå et positivt resultat i forretningen, og vi er gearet til at levere en væsentlig større omsætning end den, vi har lavet i 2023. Vi har lagt en ambitiøs vækststrategi, og der er fortsat fuld opbakning fra vores ejere, fordi de kan se, at pilen peger den rigtige vej, siger Peder Villemoes til Erhvervplus.

Vejen derhen har dog været hård. Blandt andet har Peder Willemoes skiftet hele Effimats salgsafdeling ud. Tidligere var salgsarbejdet præget af, at man solgte virksomhedens lagerautomater globalt og ud fra dårlige kalkulationer. Nu er salget blevet struktureret på en anden måde, og hovedsageligt sælges der i en radius på 1.000 km fra Odense.

Effimat Storage Technology ejes i dag af Peter Mads Clausen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156