23948sdkhjf

Fragten dykker, men passagerne strømmer til DFDS

Det myldrer til med færgegæster, til gengæld kæmper DFDS med godstransporten

Mindre gods, flere passagerer.

Sådan kan man opsummere de seneste tal fra DFDS, der har opgjort transporten af hhv. passagerer og gods i perioden januar 2023 til januar 2024.

Opgørelsen viser et mindre fald fra 41,6 mio. fragtlane-meter til nu 38,7 millioner ditto. Det svarer til 6,7 procent.

Det fremgår af nye tal, som DFDS har lagt frem fredag.

Nordsømængderne var højere end i 2023, delvist på grund af tilgang af flere bilmængder på én rute. Middelhavsmængderne var lavere end i 2023 efter en langsom start, hvorefter mængderne steg gennem måneden.

På Den Engelske Kanal var mængderne højere end i 2023 drevet af ruterne på Dover Strædet. Østersømængderne var også højere end i 2023 på trods af reduktion af kapaciteten mellem Estland og Sverige sammenlignet med 2023.

Passagererne strømmer til

Men hvor fragten har det svært, er passagererne til gengæld flittige til at indløse billetter til en færgeoverfart. 

20 procent flere passagerer har taget en tur med DFDS de seneste 12 måneder.

I konkrete tal betyder det, at 4,7 millioner mennesker har booket en færgetur i perioden januar 2023 til januar 2024 sammenlignet med 3,9 millioner mennesker i perioden 2022-23.

Allerede efter tredje kvartal i 2023, kunne administrerende direktør Torben Carlsen notere sig en stærk passagertilvækst.

- Tredje kvartal er hovedsæson for passagertransporten, og derfor er det vigtigt, at vi gør det godt. Det synes jeg, vi har gjort, sagde Torben Carlsen til Søfart, da kvartalet var gjort op.

- Overordnet har passagertallet være tilfredsstillende. Vi er ikke tilbage til niveauet før covid, men vores indtjening er betydeligt bedre kørende, fordi billetpriserne er højere, og fordi folk bruger flere penge om bord, især på kanalen, hvor der er duty free. Den recovery hjælper os med at matche kvartalet sidste år, forklarede han.

De gode takter ser ud til at fortsætte ind i det nye år.

Alene i januar 2024 var antallet af passagerer 87,4 procent højere end januar 2023, efter man har justeret for den nye rute over Gibraltarstrædet.

Den justerede stigning var drevet af flere passagerer på Den Engelske Kanal, mens antallet af passagerer på andre ruter var lavere end i 2023. 

Antallet af biler steg 58,4% og var på niveau med 2023 justeret for Gibraltarstrædet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081