23948sdkhjf

Regnskabet er ude - Så meget faldt Mærsk i 2023

Mærsk inkasserer et gigantisk omsætningstab - de maritime aktiviteter kom ud med underskud på driftsresultatet på godt 900 mio. dollars i årets sidste kvartal

Omsætningen i A.P. Møller-Mærsk tog et gevaldigt dyk til 11,7 mia. dollars i 4. kvartal 2023 mod 17,8 mia. dollars i samme kvartal året før. 

Det fremgår af rederikoncernens kvartalsregnskab, som netop er offentliggjort. 

Divisionen Ocean - der omfatter koncernens maritime aktiviteter - må notere noget nær en finansiel massakre i kvartalet med et fald i omsætningen fra 13,2 mia. dollars i 2022 til nu 'blot' 7,1 mia. dollars. 

I årets 4. kvartal måtte søfragtsaktiviteterne i Ocean notere et driftsunderskud (EBIT) på 920 mio. dollars. Underskuddet kommer på trods af, at Mærsk transporterede hele 11 pct. flere containere i fjerde kvartal 2024 sammenlignet med samme kvartal i 2023. Antallet af transporterede containere lå på 3,1 mio. teu i årets sidste kvartal.  

Dermed er tingene tilbage til de dårlige gamle dage i containerindustrien

Driftsresultatet for hele Mærsk-koncernen (EBIT) endte negativt med et underskud på 537 mio. dollars for 4. kvartal i 2023.  

På den absolutte bundlinje måtte A.P. Møller-Mærsk notere et tab på 436 mio. dollars i årets sidste kvartal. 

Svagt årsresultat

Årsregnskabet for hele 2023 afspejler den samme tendens: 

2023-omsætningen for A.P. Møller-Mærsk dykkede til 51 mia. dollars - et fald på hele 30 mia. dollars sammenlignet med 2022-regnskabet. 

Resultatet af primær drift (EBIT) viser et overskud for året på 3,9 mia. dollars - det kan sammenlignes med et driftsoverskud på 30,8 mia. dollars i 2022. 

På bundlinjen blev der 3,8 mia. dollars tilbage til A.P. Møller-Mærsk.  

Transitionsår

I en skriftlig kommentar til årsregnskabet kalder CEO i A.P. Møller-Mærsk, Vincent Clerc, året 2023 for et ”transitionsår”, der skaber overgangen mellem de forgyldte kvartaler i kølvandet på pandemien og det fremtidige containermarked præget af overkapacitet og geopolitisk usikkerhed. 

- Ved at være på forkant med udviklingen med solid styring af omkostningerne er vi klar til at møde de nye realiteter i markedet. Nu er der brug for at kunne fremvise yderligere fremdrift i vores logistikforretning så vi kan leve op til vores egne målsætninger og komme videre med vores transformationsproces, udtaler Vincent Clerc i en pressemeddelelse.   

Den seneste tids krigshandlinger i Det Røde Hav har fået containerraterne til at skyde i vejret som følge af, at rederierne nu sender deres skibe ud på en 10-12 døgns længere rejse syd om Afrika på turen mellem Asien og Europa. 

Denne effekt slår dog først igennem på rederiets regnskab for 1. kvartal 2024, og indgår dermed ikke i de netop offentliggjorte regnskabstal. 

Virksomhedens navn
Regnskabsår 2023 2022
Valuta dollars dollars
Nettoomsætning 51,0 mia. 81,5 mia.
Bruttofortjeneste 9,5 mia. 36,8 mia.
Resultat af primær drift 3,9 mia. 30,8 mia.
Resultat før skat 4,3 mia. 30,2 mia.
Årets resultat 3,9 mia. 29,3 mia.
Balancestatus 82,1 mia 93,5 mia.
Egenkapital
Antal ansatte
Kilde:

Kommenter artiklen (4)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078