23948sdkhjf

Dao melder sig som spiller på det nye postmarked

Distributionsselskabet Dao er klar til at sælge og omdele breve til og fra alle, når den nye postlov træder i kraft 1. januar.

Det oplyser virksomheden i en meddelelse på deres hjemmeside.

Med postloven bliver støtte til postnord og befordringspligten ophævet. Dermed er det overladt til det private marked at levere landsdækkende postbetjening af pakker og breve.

- Vi har ventet på det her i mere end 20 år, siger Hans Peter Nissen, administrerende direktør i dao, og fortsætter:

- Det nye brevprodukt giver os helt nye muligheder for at servicere vores kunder, og med vores nuværende setup kan vi løfte opgaven allerede fra dag ét, fordi vi i forvejen leverer dagblade, magasiner, pakker og virksomhedsbreve til alle adresser i landet.

Daos nye brevprodukt lanceres med to vægttyper, op til 100 g og op til 250 g. Priserne starter fra 20 kr. inkl. moms og brevet afleveres i en af Daos pakkeshop.

Distributionsselskabet arbejder desuden på at udvide med forsendelsesmærker, som kan købes og sættes på brevet samt en service om at få afhentet brevene på hjemmeadressen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078