23948sdkhjf

Grøn Jyllandskorridor

Hirtshals Havn bidrager til mere effektiv og miljøvenlig transport i stort EU-projekt

Hirtshals Havn er blandt de i alt 26 samarbejdspartnere fra Danmark og Norge, som er gået sammen i projektet Grønn Jyllandskorridor, som har til formål at bidrage til udviklingen af en mere effektiv og miljøvenlig transport og at skabe synergi mellem passager- og godstransporten på tværs af Sydnorge, Vestsverige, Jylland og Centraleuropa.

På en netop overstået konference i Hirtshals blev havnens særlige rolle på transportkorridoren understreget.

Det skriver Hirtshals Havn i en pressemeddelelse.

Styrke gods- og passagertrafikken

Konferencen præsenterede havnen og dens mulige bidrag til en endnu mere effektiv og miljøvenlig transport på tværs af vej, jernbane og sø fra Sydnorge, det vestlige Sverige og videre ned til Centraleuropa via Jylland? Og hvilke synergier kan der være mellem passager- og godstransporten i denne korridor?

Det er nogle af de emner, der arbejdes med i projektet Grønn Jyllandskorridor, der har fået støtte fra EU’s interregionale program for Øresund-Kattegat og Skagerrak. Hirtshals Havn er blandt de 26 partnere i projektet, heraf 12 norske og 14 danske.

- Jyllandskorridoren er en af de vigtigste transportkorridorer mellem Norge, Sverige og Centraleuropa, og Hirtshals Havn er en del af den samlede infrastruktur på korridoren. Derfor giver det rigtig god mening at gå sammen med de øvrige partnere for at sætte fokus på potentialet i udvikling af den multimodale transport, hvor transport via vej, jernbane og sø kombineres, siger Michael Langballe, Head of Transport & Logistics.

Opbygget et godt netværk

- Vi har allerede opbygget et rigtig godt netværk og samarbejde på tværs af kommuner, regioner, havne, virksomheder og øvrige parter, og det er et stærkt udgangspunkt for at finde frem til fælles løsninger.

På konferencen var der blandt andet en ny godstransportanalyse på dagsordenen.

Analysen beskriver dels den nuværende situation med aktuelle barrierer og flaskehalse for multimodal transport i korridoren, dels fremtidigt potentiale og muligheder for at øge den multimodale transport.

Projektet Grønn Jyllandskorridor skal desuden undersøge anvendelsen af grønnere brændstoffer for skibe, jernbane og vejtransport.

- Den mest optimale og mindst klimabelastende transport afhænger af, at der er de samme typer af brændstoffer tilgængelig i hele korridoren – fx ladestandere til el-lastbiler eller brintanlæg til tankning. I Hirtshals har vi gode kompetencer at byde ind med på dette område, blandt andet i regi af Greenport North,slutterMichael Langballe.

Grønn Jyllandskorridor har fået støtte til et treårigt projekt og løber fra 1. januar 2023 til 31. december 2025.

Projektet består af 26 samarbejdspartnere

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081