23948sdkhjf

Tidligere topchef i Mærsk indtræder i investeringsselskab

Tidligere topchef i Mærsk, Søren Skou, kan se frem til at blive formand for investeringsselskabet C.W. Obel

Den 13. september i år indtræder den tidligere topchef i A.P. Møller-Mærsk i bestyrelsen i investeringsselskabet C.W. Obel. Til næste år overtager han tilmed formandsposten, når den nuværende formand Tommy Thomsen trækker sig ved den kommende generalforsamling.

Det oplyser investeringsfirmaet i en pressemeddelelse.

Søren Skou var administrerende direktør i A.P. Møller-Mærsk i perioden 2016-2022 og har tidligere haft flere ledelseshverv i A.P. Møller-Mærsk-koncernen.

Deler maritim baggrund

Tommy Thomsen har også en maritim fortid som Søren Skou og blandt andet været administrerende direktør i Lauritzen Fonden, bestyrelsesformand i bl.a. J. Lauritzen A/S og Den Danske Maritime Fond og været reder i A.P. Møller-Mærsk og partner hos rederiet Clipper Group.

- Det er det helt rette tidspunkt at få nye kræfter ind i bestyrelsen, og jeg er overordentligt glad for at byde velkommen til netop Søren Skou, der er den helt rette til at løfte opgaven. Vi har i Obel-koncernen netop ændret vores governance-struktur og lagt fundamentet for udviklingen af en hovedstrategi. Samtidig skal vi i C.W. Obel opdatere den investeringsstrategi, der har skabt et stabilt fundament for moderniseringen af koncernen, og som jeg var med til at søsætte i 2017. Det bliver et nyt kapitel, som jeg er glad for, at Søren vil være medforfatter på, så jeg næste år kan videregive formandsstafetten til ham, siger Tommy Thomsen ifølge meddelelsen.

Søren Skou ser frem til sin nye rolle i investeringsfirmaet.

- C.W. Obel er et spændende og veldrevet selskab med mange muligheder, og jeg ser frem til at blive en del af bestyrelsen. Jeg håber, at jeg kan bidrage til den fortsat positive udvikling i selskabet i de kommende år, oplyser han.

Søren Skou (tidl. ceo i Mærsk)

Søren Skou (f. 1964) er professionelt bestyrelsesmedlem, forhenværende administrerende direktør for A.P. Møller-Mærsk (2016-2022), Maersk Line (2012-2016) og har været tilknyttet A.P. Møller-Mærsk-koncernen siden 1983. Søren Skou er formand for Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, næstformand for Nokia OY og indtræder i bestyrelsen for Controlant hf. den 1. januar 2024. Uddannet: Maersk International Shipping Education (A.P. Møller-Mærsk 1987), HD i afsætning (Handelshøjskolen i København 1991), MBA (IMD 1997).

C.W. Obel

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062