23948sdkhjf
true

Ruteplanlægger

Vil du selv være med til at præge din dagligdag og udvikle din stilling? Kan du lide at analysere data, optimere, planlægge og koordinere, så kan du blive vores nye kørselsplanlægger for Sjælland.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland
Søg job

Jobbet går ud på at planlægge og optimere kørselsmønstre for vores parkeringsvagter ud fra data, som viser, hvor og hvornår misbruget på vores forskellige parkeringspladser er størst. Du vil få sparring til opgaven af vores regionschef, firmaets andre ruteplanlæggere, parkeringsvagterne i området samt et IT-program, vi har udviklet til at hjælpe med denne opgave. Din primære opgave vil være kørselsplanlægning, men du vil også skulle assistere regionschefen samt divisionschefen med andre driftsmæssige og koordinerende opgaver.

Vi får konstant nye kunder, og det er dit ansvar, at kørselsmønstrene på Sjælland til enhver tid er optimeret, så Q-Park forbliver den mest foretrukne parkeringspartner i Danmark, og at vi lever op til vores motto ”Quality in Parking”.  

I det daglige vil du arbejde sammen med regionschefen, samtidig med at du har en direkte reference til divisionschefen.

Om dig
Du skal være god til at kommunikere med mange forskellige mennesker, da du dagligt vil være i kontakt med en del parkeringsvagter og andre kollegaer. Du formår at have overblik over store datamængder og kan udarbejde optimale ruter på baggrund af disse. Dit fokus er driftsoptimering, effektivisering og udvikling. Du er analytisk stærk, præstationsorienteret og har fokus på logistikken. 

Vi forstiller os, at du kan lide tage ansvar og præge dit eget arbejde samt konstant ønsker at justere og forbedre, så planlægningen forbliver optimal hver dag. Du arbejder proaktiv, er meget struktureret og lykkes med de mål, du sætter dig. Selv om du er en holdspiller, er du glad for at udføre opgaverne selvstændigt. Du ser muligheder frem for begrænsninger og dine kollegaer opfatter dig som en meget positiv og umiddelbar person.

Det vil være en fordel, hvis du er superbruger i Excel og kan bygge regneark med bl.a. makroer. Vi forventer generelt, at du arbejder sikkert i resten af Office-pakken. Du taler og skriver dansk og engelsk og vi ser gerne, at du har erfaring eller en passende uddannelse inden planlægning, matematik, logistik eller lign.

Det praktiske
I starten af din ansættelse vil du blive introduceret til jobbet og virksomheden hovedsagelig på vores hovedkontor i Søborg, men også rundt omkring på Sjælland sammen med nogle af vores parkeringsvagter. Vi er i gang med at finde et regionskontor i eller omkring Høje Tåstrup, og vi forventer, at regionschefen og teamet omkring ham inkl. dig flytter til disse nye kontorfaciliteter i starten af sommeren 2022. Du vil blive en del af et super godt team med en behagelig og uformel omgangstone, som alle brænder for hvert deres område samt for at skabe resultater sammen.

Ud over løn, pensionsordning og sundhedsforsikring, vil du få en firmabetalt mobiltelefon og en bærbar PC.

Vil du vide mere
Så ring til divisionschef Lars Holm på 30168122 eller regionschef Mikael Beck på 30168178 på hverdage i tidsrummet kl. 13:00 – 16:00.

Sådan ansøger du

Søg stilling
Ved at klikke på "Send ansøgning", udfylde spørgeskemaet og uploade en kort ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du vil være den rigtige til stillingen. Du skal også uploade et kort CV og evt. foto.


Søg job



Kontaktinformation
Q-Park Operations Denmark A/S

Q-Park Operations Denmark A/S
Gladsaxevej 378, 3.
2860 Søborg

Send til en kollega

0.094