23948sdkhjf
true

Transportplanlægger til styring af lagre og transporter

Vil du være med til at sikre distributionen af Danmarks stærkeste brands i en succesfuld virksomhed?

Royal Unibrew er i rivende udvikling og oplever i øjeblikket stor vækst i efterspørgslen på vores varer, der dækker over en lang række stærke og velkendte brands indenfor øl, sodavand, cider og malt. Vi producerer og sælger til det meste af verden og udvider hele tiden vores markeder.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Syddanmark > Odense Kommune

Jobbet

En forudsætning for at kunne vinde kundernes fortsatte efterspørgsel er, at have en stærk logistikstruktur. I forlængelse heraf kommer evnen til at kunne eksekvere logistikken med overblik, ro og forståelse for virksomhedens interne processer samt kundernes forventninger. Omdrejningspunktet for god logistik er en god transportplanlægning, der sammen kobler kundernes efterspørgsel, vores interne og eksterne lagerkapacitet, transportleverandørernes formåen samt produktionens output i en samlet helhed.

Du bliver en del af et team på 6 kollegaer, der arbejder ud af Odense og Faxe. Dit arbejdssted vil være Faxe, hvorfra du i tæt samarbejde med planlægning, lagerdisponenter, transportører, m.m. vil styre slagets gang. Som Transportplanlægger vil dine primære opgaver være:

  • Planlægning af vareforsyning til vores 5 terminaler samt direkte til kunder (i Danmark)
  • Planlægning af transporter til og fra eksterne lagre
  • Opsætning af transportordrer og koordinering med vores transportleverandører – herunder også planlægning af weekendkørsler
  • Balancering af kørselsprogram mod udlæsningskapacitet
  • Daglig koordinering med disponenter på højlager samt transportleverandører
  • At bidrage til den løbende optimering af processer og arbejdsgange internt i logistik og ift. øvrige afdelinger
  • Rapportering og opfølgning



Din baggrund

Du har erfaring indenfor logisk, transportplanlægning eller som disponent, måske endda uddannet Kørselsdisponent, Logistikkoordinator eller lignende. Vigtigst er at du er god til at skabe/bevare et godt overblik, er god til kommunikere mundtligt såvel som skriftligt og at du er i stand til at bevare roen i en hektisk hverdag.

Arbejdstiden vil være fra kl. 12-20.

Vi har brug for en kollega, der har erfaring med ERP-systemer, gerne SAP, og desuden har flair og interesse for IT (herunder også anvendelsen af MS-pakken – primært Excel.

Du tilbydes

Et spændende job i et dynamisk miljø, hvor beslutninger har stor indflydelse på vores succes hos vores kunder. Vi arbejder tæt sammen, holder en direkte (men også humoristisk tone), og sikrer i fællesskab, at vi når vores mål.

 

Sådan ansøger du

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Logistics Manager, Peer Allan Rasmussen på Peer.Rasmussen@royalunibrew.com


Vi glæder os til at høre fra dig.


Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer og er Danmarks næststørste drikkevareproducent. Royal Unibrew er især kendt for traditionsrige brands som Faxe Kondi, Nikoline, Egekilde, Pepsi Max, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner, Faxe, Heineken og Vitamalt. Royal Unibrew omsætter for 7,692 mia. kr. (2019) og beskæftiger i alt ca. 2.567 medarbejdere globalt heraf ca. 1.000 i Danmark. Royal Unibrew har produktion i Faxe, Odense, Baltikum, Italien, Frankrig og Finland og hovedkontoret er beliggende i Faxe.

Royal Unibrew er en arbejdsplads med medarbejdere, som engagerer sig i og er stolte af vores produkter og brands. Hos Royal Unibrew er kunden i fokus og forbrugerne vores største aktiv. Vi sætter en ære i at producere og sælge kvalitetsprodukter til vores forbrugere – både i Danmark og internationalt.

Læs mere på www.royalunibrew.dk



Søg job



Kontaktinformation
Royal Unibrew A/S

Royal Unibrew A/S
Holkebjergvej 54
5250 Odense

Send til en kollega

0.109