23948sdkhjf
true

Shippingassistent

Brænder du for den maritime verden, og er du passioneret indenfor skibsfart? Besidder du samtidig viden om skibsteknik, og kan du begå dig i både havne- og skibsmiljøet samt kontormiljøet, er dette lige en stilling for dig.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland

Det går stærkt i SDK Shipping, og vi søger derfor en ambitiøs og selvstændig shippingassistent til vores afdeling på Lolland-Falster. Vi tilbyder en travl hverdag i shipping- og logistikbranchen med mange spændende udfordringer.

Din primære arbejdsplads vil være i Rødby, hvor du vil blive en stor sparringspartner med vores eksterne samarbejdspartnere og hjælpe samt rådgive, hvor det skulle være nødvendigt. Arbejdstiden er som udgangspunkt fra kl. 08.00-16.00, men der vil kunne forekomme arbejde udenfor kontortid samt weekendarbejde efter aftale.

Shippingassistent med højt servicegen og med en kreativ og løsningsoritenteret tankegang

Som vores nye shippingassistent vil du arbejde tæt sammen med vores engagerede agency-medarbejdere på Sjælland, og du indgå i et energisk miljø. Du vil blive en del af vores vagthavende personale og skal assistere, hvor du ser behovet. Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Key account support af arbejdsopgaver for vores kunder.
  • Klargøring af tørlast- og projektskibe.
  • Håndtering af  mandskabsskifte.
  • Håndtering af skibs- og toldpapirer.
  • Arrangere og styre projektlaster, samt laste- og losseopgaver.
  • Øvrigt forefaldende arbejde ifm. vores skibsanløb.


En ansvarsfuld person med skibsteknisk erfaring og stor selvstændighed

Vi forventer, at du kommer med en baggrund indenfor det maritime. Du besidder både praktiske såvel som administrative egenskaber indenfor skibsteknik og skibsfart. Det vil være en fordel, hvis du kommer med en shippinguddannelse, men ikke et krav. Vi forestiller os, at du har erfaring fra den maritime sektor som eksempelvis shippingmand, sømand, speditør eller med havnedrift.

Samtidig vil det være fordelagtigt, hvis du er bosiddende i Lolland-Falster området eller i det sydsjællandske, da du skal påregne at skulle arbejde på vores kontor i Køge flere dage om ugen, foruden lokationen i Rødby. Derudover, forventer vi at du:

  • Ser muligheder, selvom arbejdets egenskab er kompleks.
  • Er serviceminded, opsøgende, og ikke mindst en teamplayer, der altid er klar med en hjælpende hånd,
  • også selvom det er udenfor kontortid.
  • Er selvstartende og kan arbejde selvstændigt.
  • Begår dig selvsikkert på engelsk i både skrift og tale. Tysk vil være en fordel, men ikke et krav.
  • Har flair for administrativt arbejde.
  • Har B-kørekort som minimum.

 

Sådan ansøger du

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Peter Labuz, på tlf.: +45 4087 8997.

Er du interesseret i denne stilling, så send gerne dit CV og ansøgning snarest muligt via dette link: https://www.jobindex.dk/jobannonce/384977/shippingassistent
Vi venter gerne på den rette kandidat, men behandler løbende indkomne ansøgninger.


Om SDK FREJA

SDK FREJA Gruppen er en dynamisk virksomhed i vækst. Vi faciliterer samtlige aktiviteter indenfor logistik, shipping, charteringog services til cruiseindustrien i Nordeuropa.

Med rødder i det maritime Danmark kan vores historie dateres tilbage til 1876 til en lille lokal skibsmæglervirksomhed i Fredericia, der med tiden udviklede sig til at blive en væsentlig spiller inden for shipping og logistik.

SDK FREJA er en del af den familieejedeUSTC koncern–A/S United Shipping and Trading Company Ltd. En international koncern, der udover shipping og logistik blandt andet beskæftiger sig med køb, salg og formidling af brændstof til skibe samt tankskibsrederi.



Søg job



Kontaktinformation
SDK Shipping A/S
Østre Kajgade 2-4
4600 Køge

Send til en kollega

0.078