23948sdkhjf

Lærlinge-præmie nedsættes

Efter nytår ryger præmien for at tage en lærling fra 70.000 til 33.000 kroner.

Efter nytår ryger præmien for at tage en lærling fra 70.000 til 33.000 kroner.



Det vedtog Folketinget den 17. december 2012 på baggrund af finansloven for 2013.

- Transportbranchens indtag af lærlinge har i nogle år haltet. Men praktikpræmien er i hvert fald en af årsagerne til, at vi de seneste år er kommet bedre med. Derfor er regeringens beslutning meget ærgerlig for branchen og for de unge, siger chefkonsulent Anders Jessen fra vejgodstransportens brancheorganisation ITD.

Han peger på, at der i 2009 blev indgået 1.267 lærlingeaftaler. I 2010 kom den ekstra høje præmie for lærlinge, og antallet af indgåede aftaler steg til 1.700 i 2010 og til 1.741 i 2011.

Fra januar til oktober 2012 er der indgået 1.480 lærlingeaftaler i transportsektoren. Det viser tal fra TUR – Transporterhvervets Uddannelser.

- At have lærlinge er en investering i fremtiden, men det kræver også en stor indsats fra firmaets side i lærlingetiden. Der er de 70.000 kroner en værdifuld belønning, mener Anders Jessen.

Ifølge Anders Jessen er gennemsnitsalderen for lastbilchauffører omkring 50 år, så der er brug for nye folk i branchen.

- Dygtige medarbejdere er afgørende for transporterhvervet, hvis vi vil forbedre konkurrenceevnen i et presset marked.

Han understreger, at det stadig er muligt at få den høje praktikpladspræmie, hvis uddannelsesaftalen med lærlingen eller eleven er indgået og underskrevet senest den 31. december 2012. Samtidig skal uddannelsesforholdet starte senest 31. marts 2013.

Rent konkret kører præmie- og bonusordningen fremover efter den samme model som den nuværende ordning, men med andre satser.

Præmien er på 2.800 kr. for 30 dage i prøvetiden, dvs. max. 8.400 kr. for hele prøvetiden.

Bonus vil if. lovforslaget udgøre 24.600 kr. pr. elev. Den bliver udbetalt i fire lige store rater og er betinget af, at uddannelsesaftalen fortsat er i kraft.

Det er de færreste af uddannelsesaftalerne, der handler om lastbilchaufførjobbet. De mest udbredte lærlingeaftaler er mekanikere og kontorjob.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078