23948sdkhjf

Dachser Denmark indsætter lille el-lastbil

FUSO eCanter skal levere emissionsfrit til kunder i hovedstadsområdet.

Dachser Denmark har indsat logistikvirksomhedens første eldrevne lastbil til vejtransportfilialen i Hvidovre. Dermed kan kan virksomheden påbegynde emissionsfrie leveringer til centrum af København.

Ud over den nye lette el-drevne lastvogn her Dachser Denmark også etableret en kraftig ladestander på 120 kW, som kan lade en lastbils batteri til 80 procent på kun 45 minutter, på matriklen på Avedøre Holme kan en FUSO eCanter nu begynde at forsyne kunder i København K, Sydhavn, Christianshavn og Refshaleøen med varer.

- Vi er meget glade for endelig at kunne tage vores første eldrevne lastbil i Danmark i brug, siger Peter Hut, General Manager for Dachser Denmarks vejtransportfilial i Hvidovre.

- Vi har haft stort fokus på, at lastbilen skulle være gearet til at køre i de her udvalgte områder. For os er dette et stort skridt i den rigtige retning i forhold til den omstilling til grønnere energi og mere bæredygtige brændstoffer, der lige nu foregår i mange brancher.

Den eldrevne lastbil er næsten lydløs og er derfor særligt indrettet til at tage højde for de mange cyklister, der færdes i København. Den er blandt andet udstyret med cyklistkamera og -sensorer, der fjerner blinde vinkler og giver chaufføren et 360 graders udsyn rundt om bilen, og en blitz, så de bløde trafikanter kan se den, når den for eksempel bakker ud fra en sidevej.

Det skriver Dachser Denmark i en pressemeddelelse.

Større lastvogn på vej

Den nye elbil er en investering fra logistikleverandørens side. Afhængig af vejrforhold, topografi og den enkelte chaufførs kørestil kan FUSOen køre mellem 100 og 120 kilometer på en enkelt opladning. Næste skridt er leveringen af en fuldt elektrisk Volvo FL Electric i løbet af 2023.

- Vi har udvalgt de helt rigtige chauffører til vores første eldrevne lastbiler – begge er de sande specialister i at køre i indre by, fortæller Peter Hut.

- Alle chauffører gennemgår i dag diverse køretekniske kurser, så de hurtigt kan omstille sig til forskellige lastbiler og typer af brændstof, og derudover lærer de, hvordan de generelt kan køre mere miljørigtigt, også i en konventionel dieselbil. Det er den slags erfaringer, vi trækker på i hele vores portefølje af mere miljøvenlige transportløsninger.

De to nye eldrevne lastbiler er et vigtigt skridt i den rigtige retning for Dachser Denmark. Blandt andet er kontor- og terminalbygningerne på Avedøre Holme i Hvidovre allerede gået over til 100 procent bæredygtigt produceret elektricitet.

Derudover arbejder man med elektriske palleløftere med litium-ionbatterier og en konstant optimering af transporterne ved hjælp af en ruteoptimeringsalgoritme i logistikleverandørens transportstyringssystem og for eksempel ved hjælp af modulvogntog på ruterne til Sverige med henblik på at mindske virksomhedens CO2-udledning.

DACHSER Emission-Free Delivery

Konceptet for bæredygtig logistik i storbyer, DACHSER Emission-Free Delivery, er en del af logistikleverandørens langsigtede klimabeskyttelsesstrategi. Udover København er der allerede implementeret emissionsfri levering af pakker og stykgodsforsendelser i 11 andre europæiske storbyer: Berlin, Freiburg, Stuttgart, München, Dortmund, Oslo, Prag, Strasbourg, Paris, Madrid og Porto. Derudover er der planer om at lancere projektet i flere byer.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172