23948sdkhjf

Mærsk går i luften mellem Sydkorea og USA

A.P. Møller - Mærsk lancerer ny luftfragtsservice mellem USA og Sydkorea.

A.P. Møller – Mærsk annoncerede i dag fredag indvielsen af Maersk Air Cargos nye luftfragttjeneste med ruteflyvninger mellem Greenville-Spartanburg, South Carolina (GSP) i USA og Incheon i Sydkorea (ICN). Dermed vil Maersk Air Cargo gå på vingerne mellem USA og Sydkorea for første gang 31. oktober.

A.P. Møller-Mærsk annoncerede oprettelsen af fragtflyselskabet Maersk Air Cargo i starten af april i år.

Den nye luftfragtsservice over Stillehavet indleder med to ugentlige flyvninger med det første af tre nybyggede Boeing 767-300 fragtfly, som Maersk Air Cargo har købt for nyligt.

Maersk Air Cargo vil ikke selv varetage driften af fragtflyene. Alle flyvninger mellem USA og Sydkorea vil blive drevet af fragtflyselskabet Amerijet International, der har hovedkvarter Miami.

Integreret serivce

A.P. Møller – Mærsk har oprettet sit eget luftfragtsselskab, for at kunne tilbyde sine fragtkunder end-to-end luftfragtstjenester. På sigt er målet at opbygge et globalt luftfragtsnetværk med egen fragtflykapacitet.

- Tilbage i april annoncerede vi lanceringen af Maersk Air Cargo som vores integrerede interne luftfragtskib. Med introduktionen af denne nye tjeneste mellem U.S. og Korea, har vi taget det næste skridt til at sikre logistikløsninger for vores kunder med vores egne fly. Ved siden af de nye planlagte transpacific-flyvninger driver vi også vores egen kontrollerede kapacitet fra Europa til USA, Mexico, Sydafrika og Singapore, udtaler Michel Pozas Lucic, Global Head of Air & LCL i A.P. Møller - Mærsk.

Maersk Air Cargos ruteflyvning markerer også den første ruteflyvning mellem staten South Carolina og Asien. Korridoren fra GSP International Airport forventes at øge adgangen til handel mellem Asien, South Carolina og hele det sydøstlige USA betydeligt.

Maersk åbnede også for nylig en ny Chicago Air Freight Gateway-facilitet for at tilføje flere muligheder for integration af supply chain for kunder, der bruger Chicago O'Hare International og Rockford International.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125