23948sdkhjf

Overvejr salg af Mammoet

Hollandsk konglomerat undersøger frasalg af kran- og sværgodsspecialisten Mammoet.

Sværgodsspecialisten Mammoet – der også har en afdeling i Danmark - bliver måske sat til salg. Det fremgår af en opdatering det hollandske konglomerat SHV’s offentlige strategiplaner.

SHV ejer hele otte forskellige virksomhedsgrupper og ledelsen vurderer, at det er nødvendigt, at slanke selskabsstrukturen og de vidt forskellige aktiviteter.

Derfor har SHV’s ledelse igangsat en undersøgelse, af mulighederne at afhænde Mammoet og en anden selskabsgruppe under navnet ERIKS.

Sværgods og kran-specialisten Mammoet har omfattende aktiviteter i Europa, Nord- og Sydamerika og globale projekter. Men selskabet har også måttet trække sig ud fra markeder i blandt andet Asien, Stillehavet og Mellemøsten. Projektdivisionen har i dag hovedsæde i Dubai.

- Det er blevet klart, at det ikke kan lade sig gøre at tilbyde support på den bedst mulige måde til otte koncerner på den måde, vi gerne ville. Det betyder ikke, at beslutningen om potentielt at frasælge ERIKS og Mammoet har været let. Begge har været værdsatte medlemmer af SHV-familien i mange år, og det er med beklagelse, at vi må lade dem gå. Det, der nu er vigtigst for SHV, er at sikre, at vi finder nye ejere, der er engagerede i at støtte ERIKS og Mammoet og vores kolleger i dette næste skridt. Vi føler alle stærkt denne forpligtelse og vil være en del af enhver beslutning i processen, udtaler Jeroen Drost, administrerende direktør i SHV.

SHV startede oprindeligt som en kul- og koksforhandler, der senere bevægede sig ind på olie- og gasmarkedet. Siden blev forretningen udvidet med en supermarkedskæde og flere andre aktiviteter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078