23948sdkhjf

Stor amerikansk logistikudvikler vender blikket mod Danmark

Panattoni er en af verdens største udviklere af logistikejendomme, og lige nu kigger de sultent på Danmark

Den amerikanske ejendomsudvikler Panattoni er klar til at ekspanderer i Norden. Virksomheden, som har specialiseret sig i logistikejendomme etablerede sig i 2021 i Sverige, og nu er tiden altså kommet til at rykke videre til Danmark.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Det svenske ejendomsmarked inden for logistik er det klart største i Norden og også grunden til, at vi etablerede os her først. De fleste af vores kunder ser dog hele Norden som et samlet marked, og derfor er det vigtigt, at vi også har tilstedeværelse lokalt i Danmark for at kunne tilbyde en helhed, siger Frederik Jagersjö Rosell, der er administrerende direktør hos Panattoni i Sverige, til Finans.

Panattoni er en af de største udviklere af logistikejendomme i verden og bare i Europa har de stået bag udvikling af 19 mio. kvadratmeter til blandt andet Amazon og DHL.

I pressemeddelelsen fremhæver virksomheden at det danske marked er præget af en voldsom efterspørgsel på logistikejendomme, hvilket har presset priserne op omkring København. Det afholder dem dog ikke fra at søge mod danske kyster.

- Der er mange interessante vækstområder, som vi kan udforske. Det gælder eksempelvis Lolland-Falster, som snart får Femernforbindelsen. Områderne omkring store byer som Odense, Aalborg, Herning og Hillerød er også relevante og noget vi vil undersøge nærmere, skriver virksomheden.

Femern tiltrækker endnu et logistikcenter

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093