23948sdkhjf

Spekulationerne spreder sig - Hvem køber DB Schenker?

Danske DSV er blandt favoritterne til at købe verdens fjerdestørste logistikvirksomhed, DB Schenker

Rygterne svirrer og har gjort det siden Tysklands statslige jernbaneselskab, Deutsche Bahn, besluttede sig for at frasælge logistikvirksomheden DB Schenker.

For hvem skal egentlig købe virksomheden som er det fjerde største fragtselskab i verden og angiveligt har en værdi på et sted mellem 100 milliarder kroner og 150 milliarder kroner?

Vores strategi ekskluderer de meget store speditører som kandidater for os. Det er ikke en leg, vi deltager i, fastslog Mærsk´s administrerende direktør, Vincent Clerk overfor det danske medie Vincent Clerk, administrerende direktør hos Mærsk.

Med i spillet er blandt andet en række kapitalfonde, schweiziske Kuehne+Nagel og amerikansk-tyske DHL. Sidstnævnte er verdens største logistikvirksomhed, mens Kuehne + Nagel er nummer to.

Ifølge mediet Cargonow er DHL den mest sandsynlige køber, men mediet peger også på to danske kandidater: Mærsk og DSV.

Mærsk Afviser

Mærsk er den ideelle køber, mente et andet logistikmedie, The Loadstar. Men rederiet har altså selv meldt ud, at de ikke ønsker at deltage i købet.

- Vores strategi ekskluderer de meget store speditører som kandidater for os. Det er ikke en leg, vi deltager i, fastslog Mærsk´s administrerende direktør, Vincent Clerk overfor det danske medie Finans.

Dermed er den eneste realistiske danske kandidat DSV, som for øvrigt er på tredjepladsen på listen over de største fragtselskaber i verden.

DSV kan betale mest

Hvis DSV ender med at købe DB Schenker, kan virksomheden nå en omsætning på mere end svimlende 400 milliarder kroner, skriver Berlingske i en analyse om købet.

- Giganthandlen vil med længder blive danmarkshistorien største virksomhedshandel og cementere DSVs position som Danmarks næststørste virksomhed efter Mærsk målt på omsætning – og endda bringe den meget tæt på den ellers i mange år sikre nummer et, lyder det i analysen.

Og ifølge det danske branchemedie ShippingWatch er det slet ikke usandsynligt at det ender med at blive DSV. Ifølge branchemediet er de nemlig i stand til at betale en højere sum penge, end konkurrenterne.

- Vi mener, at DSV er i en favorabel position til at købe DB Schenker på grund af selskabets eksekverings-historik og evne til at få betydelige synergier ud af tidligere opkøb sammenlignet med logistik-konkurrenter, siger aktieanalytikerne Jacob Berg Nielsen og Mads Brinkmann Andersen fra DNB Markets, til Shippingwatch.

Ingen hastesag

Hvem der i sidste ende ender med at blive køber må tiden vise – og det kan vare længe inden vi kender svaret.

Selvom Deutsche Bahn sælger DB Schenker for at kunne betale for en genopbygning af det tyske jernbanenet har de tilsyneladende ikke travlt.

Ifølge Reuters sker salget nemlig ikke før tredje eller fjerde kvartal af 2023.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078