23948sdkhjf

Undersøgelse: Havneudvidelse sviner, men vil gavne klimaet på sigt

På kort sigt er en udvidelse af Aarhus Havn på omkring en million kvadratmeter dårligt nyt for klimaet. Produktionen af det metal og stål, som skal bruges til udvidelsen, vil nemlig udlede et sted mellem 150.000 og 105.000 ton CO2.

På lidt længere sigt kommer det til gengæld klimaet til gavn. Med havneudvidelsen vil mere gods nemlig kunne transporteres via skib fremfor lastbil, hvilket giver en reduktion i CO2-udledningen.

Det konkluderer konsulenthuset COWI i en ny undersøgelse, som de har lavet til Aarhus Kommune.

- I 2050 vurderes havneudvidelsen at have bidraget med en samlet CO2-besparelse i størrelsesordenen 85.000 ton, skriver konsulenthuset og uddyber:

- Hvis havnen ikke udvides, vil godset frem for at blive sejlet til Aarhus skulle finde andre transportveje. Den nærmeste containerhavn med oceangående trafik er Hamborg. De containere, der ikke kan sejles til Aarhus fordi der ikke er kapacitet på havnen, vil derfor skulle sættes af i Hamborg og herefter køres med lastbil til Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvor stor besparelsen ender med at være, afhænger i sidste ende af, hvorvidt den grønne omstilling bliver gennemført succesfuldt. Sker der en grøn omstilling vil forskellen mellem lastbil og skib nemlig blive mindre, hvilket vil påvirke slutresultatet.

Container-tårn er CO2-bombe

Havneudvidelsen har mødt en del modstand fra borgere og miljøorganisationer, som frygter at det vil have alvorlige konsekvenser for havmiljøet at udvide havnen.

For at imødekomme kritikken har der været forskellige alternativer på bordet. Et af dem var at opføre et container-tårn for dermed at gøre det muligt at gennemføre en mindre udvidelse og opnår samme øgning af kapaciteten.

Den idé vil dog belaste klimaet hårdere end den fulde udvidelse, fastslår Cowi. Det vil nemlig føre til en CO2-udledning på mellem 200.000 og 250.000 ton, hvilket altså er væsentligt højere end den fulde udvidelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094