23948sdkhjf

Analytiker spår kædereaktion efter alliancebrud

En analytiker forventer at bruddet mellem Mærsk og MSC kan påvirke branchens andre alliancer

Det kan medføre store ændringer i shippingbranchen, at Verdens to største containerrederier, Mærsk og MSC, har brudt deres alliance.

Det vurderer en række analytikere ifølge mediet Finans.

- Jeg forventer, at det her er den første domino af mange, der vil vælte. Det er verdens to største rederier, så det betyder meget for den konkurrencemæssige dynamik, når de splittes, siger Lars Jensen, der er administrerende direktør i analysehuset Vespucci Maritime.

Ingen af de analytikere, som Finans har talt med, vurderer at bruddet vil påvirke fragtpriserne.

Nyheden om alliancebruddet kom i onsdag, og gav genlyd hos både Fremtidens Logistik og andre medier.

Alliancen mellem Mærsk og MSC gik under navnet 2M og gav de to rederier mulighed for at udnytte ledig kapacitet på hinandens skibe.

I alt er der tre store alliancer i shippingbranchen- Flere af de andre store rederier indgår nemlig i enten Ocean Alliance eller THE alliance.

Mærsk og MSC dropper storstilet alliance

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078