23948sdkhjf

Første gang i 20 år: Københavns Lufthavn åbner direkte rute til Østafrika

En ny flyrute mellem Addis Ababa kan ifølge Københavns Lufthavn give nye muligheder for fragt af blandt andet medicinsk udstyr

For første gang i 20 år findes der en direkte flyforbindelse mellem Danmark og det afrikanske kontinent syd for Sahara. Til maj åbner en ny flyrute mellem København og den etiopiske hovedstad Addis Ababa nemlig.

Det oplyser Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

Det bliver det etiopiske flyselskab, Ethiopian Airlines, som skal stå for ruten. Fem gange ugentligt vil de flyve mellem de to hovedstæder, kun afbrudt af en kort mellemlanding i Wien.

- Vi er glade for at åbne en ny rute til København, som bliver vores 21. destination i Europa. Den direkte rute til København bliver en gateway for Ethiopian Airlines i Nordeuropa og det sydlige Skandinavien, siger siger Mesfin Tasew, administrerende direktør for Ethiopian Airlines Group.

I pressemeddelelsen understreger direktøren, at den nye rute skal facilitere handel, turisme og diplomatiske forbindelser mellem de to regioner

Specialister i medicintransport

Den nye flyrute kan også få betydning for luftfragten. Ethiopian Airlines har særligt specialiseret sig i at fragte medicinsk udstyr. 

Under corona-pandemien arbejdede flyselskabet sammen med Unicef om at distribuere vacciner og i lufthavnen i Addis Ababa er der indrettet en 54.000 m2 stor pharma-terminal.

- Den direkte rute fra København vil give helt nye muligheder for danske virksomheder Det gælder måske særligt for den danske medicinalindustri, der kan få glæde af fragtområde til pharma i Addis Adaba, siger Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavn, og tilføjer:

- Lufthavnen i Addis Ababa er vokset til at være et af Afrikas vigtigste trafikknudepunkter med forbindelse videre til 68 forskellige byer i Afrika, så den nye rute bliver en fantastisk port til hele kontinentet for passagerer fra København.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Godstransporten over Øresund stiger og stiger
Omsætning og indtjening hos UPS falder
Ny fragtrute: Norsk logistikvirksomhed sender første godstog mod Italien
Handelskrig truer forsyningskæderne for klima-teknologi
Postnord: Fyringer skyldes dyrere brændstof og faldende efterspørgsel
Amerikansk militær forlader Aarhus Havn

Send til en kollega

0.172