23948sdkhjf

Ny flaskehals truer kapaciteten på Øresundsbroen

Når Femern-forbindelsen åbner i 2029, vil togtrafikken på Øresundsbroen stige med 200-300 procent

Øresunds Konsortiet frygter, at svenske planer om at mulig permanent grænsekontrol på jernbanen over Øresundsbroen vil reducere kapaciteten markant.

Svenskerne undersøger netop nu to mulige placeringer for en fast kontrolplads, da der ifølge svenskerne er politisk vilje til at fastholde grænsekontrollen. Det skriver News Øresund.

Dermed kan der komme endnu en potentiel flaskehals i hvert fald for den del af jernbanetrafikken, der suser forbi Danmark. Det sker oven i de tyske problemer med at udbygge jernbanen i Nordtyskland.

EU anser Femern-forbindelsen som en flagskibsprojekt i Scan-Med korridoren, der skal skabe den manglende forbindelse på tværs af grænser mellem Skandinavien og Tyskland og hele vejen til Middelhavsområdet.

- Den positive dynamik som projektet fører med sig, bringer fremover flere europæiske borgere og virksomheder sammen, sagde EU's koordinator for korridoren, Pat Cox, da han besøgte Femern den 11. januar.

200-300 pct. flere godstog med Femern-forbindelsen

Antallet af godstog over broen forventes at stige med 200-300 pct, når Femern Bælt-tunnelen mellem Tyskland og Danmark indvies i 2029. Den planlagte kapacitet er på 12 passagertog og 2 godstog i timen i hver retning.

Øresundsbro Konsortiet frygter, at et fast kontrolsted vil reducere kapaciteten over broen og mener desuden, at en fast grænsekontrol giver dårlig signalværdi og kan reducere antallet af tog, der kan køre over broen i fremtiden.

– Vi er dybt bekymrede for alle, der rejser over Øresund. Vi er nødt til at fjerne og ikke skabe nye grænsebomme for de titusinder, der rejser hver dag, siger Linus Eriksson, Øresundsbro Konsortiets administrerende direktør, til News Øresund.

Trafikverket henviser til teksten i Tidö-aftalen (regeringsgrundlaget) om, at grænsekontrollen skal styrkes blandt andet til den voksende togtrafik. Trafikverkets regionaldirektør i Sydsverige, Lennart Andersson, henviser til, at der i  Tidö-aftalen beskrives politisk vilje til, at grænsekontrollen kan styrkes.

- Dette betyder, at vi bliver nødt til at være forberedt på, hvad der sker fremover. Derfor har vi selv igangsat en undersøgelse, hvor vi ser, hvad vi kan gøre i fremtiden, og hvordan det kan løses, siger han til News Øresund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Mærsk-chef er godt tilfreds med logistikstrategi – nu venter skæbneår
Glad Vincent Clerc fremlægger Danmarkshistoriens største overskud
Bag tallene: Mærsk efterlader stort marked til konkurrenterne
Mærsk fremlægger historisk regnskab, trods nedgang i slutningen af året
Mærsk øger indtægterne i logistikafdelingen
Mærsk: Ingen udsigt til rekordresultat i 2023

Send til en kollega

0.11