23948sdkhjf

Aarhus Havn bliver knudepunkt for det amerikanske millitærs logistikopreration

Amerikanske soldater og materiel vil i de kommende uger være synlige ved Aarhus Havn, når byen for første gang lægger havn til værtsnationsstøtte i forbindelse med krigen i Ukraine

I næste uge ankommer ca. 600 stk. militært materiel og køretøjer til Aarhus Havn med skibet 'ARC Independence'. Dele af Aarhus Havn vil være lukket af, og der vil i perioden være amerikanske soldater i området omkring havnen til at bistå med den videre transport af materiellet.

Det bliver en helt særlig opgave, som vi ikke tidligere har prøvet Thomas Haber Borch, der er CEO hos Aarhus Havn

Det skriver Forsvarskommandoen.

Det er første gang, at USA vælger Aarhus til havn for værtsnationsstøtte til USA (Host Nation Support), når de mange køretøjer og containere skal transporteres videre til Østeuropa på grund af en planlagt rotation af amerikanske tropper.

Forsvarsminister: Bidrag til NATO’s kollektive forsvar

Danmark er et knudepunkt, når oversøiske NATO-lande skal sende materiel og soldater til østersøregionen. Derfor står Forsvaret, Hjemmeværnet og en række civile aktører klar til at støtte, så det kan ske så smidigt som muligt.

- God værtsnationsstøtte til vores allierede er en helt central del af vores bidrag til NATO’s kollektive forsvar. Brugen af Aarhus Havn er et udtryk for, at USA ser potentiale i Danmark som værtsnation for amerikanske styrker – og i en tid hvor vestlige værdier som frihed og demokrati udfordres, er det helt afgørende for vores sikkerhed, at vi står skulder ved skulder med vores kerneallierede som USA, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen i artiklen.

USA har tidligere sendt materiel gennem Danmark i forbindelse med øvelsesaktivitet i Europa og senest i Esbjerg, hvor 44 amerikanske militærhelikoptere anløb med skib i august 2022.

Havnedirektør: Det har vi ikke prøvet før

Forsvaret gennemfører opgaven på Aarhus Havn med støtte fra blandt andre Østjyllands Politi, Aarhus Havn, Hjemmeværnet (Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, Marinehjemmeværnet) og andre relevante myndigheder.

- Det bliver en helt særlig opgave, som vi ikke tidligere har prøvet. Men vores allervigtigste opgave er at stille effektivt infrastruktur til rådighed. Det gælder i dag, i morgen og når USA, som Danmarks nære alliancepartner, ønsker at bruge Aarhus Havn som transithavn i forbindelse med en militær operation. Og det er vi selvfølgelig klar til, siger Thomas Haber Borch, der er CEO hos Aarhus Havn, i en særskilt udmelding fra havnen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Undersøgelse: Havneudvidelse sviner, men vil gavne klimaet på sigt
Tal for alternativer til forkætret havneudvidelse i Aarhus er nu klar
Transportbranchen ønsker støtteordning på to milliarder kroner
Amerikansk investor køber stor grund til jysk logistikprojekt
Tysk rederigigant fortsætter globale terminalopkøb
El-ladere til lastbiler er endelig på vej

Send til en kollega

0.11