23948sdkhjf

Walmart jubler: Gennemførte over 6000 droneleverancer sidste år

Der er dog stadig langt til virksomhedens målsætning om 1 million årlige droneleverancer.

I en ikke så fjern fremtid kan det måske blive almindelig procedure, at kunderne hos amerikanske Walmart får leveret deres varer direkte til døren af en flyvende robot.

I hvert fald har virksomheden slået rekord med over 6000 droneleverancer sidste år, og virksomheden anser dermed sin satsning på droneområdet som en succes.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

- Jeg er helt vild stolt over vores hold, som har været med til at skabe en af de største platforme for dronelevering i amerikansk detailhandel og for at tilbyde vores kunder en fantastisk hurtig og innovativ leveringsmulighed, siger Vik Gopalakrishnan, vice president for innovation og automation hos Walmart.

Cookies, is og Redbull

Der er imidlertid et godt stykke vej endnu, før Walmart har nået sit endelige mål for dronetransporten. Virksomheden har nemlig en erklæret målsætning om at gennemføre 1 million droneleverancer om året. Det påpeger det mediet SupplyChainDive.

Alligevel glæder den amerikanske virksomhed sig over resultatet fra 2022.

- Vi er glade for den positive respons fra vores kunder og ser frem imod endnu flere fremskridt i 2023,” siger Vik Gopalakrishnan

Walmart tilbyder dronelevering fra 36 af deres amerikanske butikker. Leveringsservicen bliver styret af de tre virksomheder DroneUp, Flytrex and Zipline. Ifølge Walmart er nogle af de mest bestilte varer cookies, is og energidrikken Redbull.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079