23948sdkhjf

Coscos udskældte handel med containerterminal er tæt på at blive til virkelighed

Hvis alt går efter planen, kan kinesiske Cosco Shipping Ports snart kalde sig medejere af tysk containerterminal. En handel, langt fra alle er glade for 

Hamburger Hafen und Logistik AG (HHLA), Cosco shipping Ports Ltd og det tyske forbundsministerie for økonomi og klimaindsats er nu blevet enige om konkrete betingelser for, at det statsejede kinesiske Cosco-selskab får lov til at købe markedsandele i den tyske containerterminal, der ligger i Hamborg Havn. Det bekræfter terminalen i en pressemeddelelse. 

Dermed er det kinesiske statsejede selskab nu meget tæt på at blive ejere af den tyske containerterminal. Ifølge pressemeddelelsen mangler partner nemlig kun at få de sidste detaljer for handlen på plads, og de sigter mod at "afslutte transaktionen snart."

"HHLA er glad for at fortsætte samarbejdet med sin mangeårige forretningspartner Cosco på et nyt niveau," skriver de i meddelelsen. 

Forhandlingerne har været i gang siden oktober 2022, og det fremgår, at Cosco-selskabets ejerandele i havnen bliver under 25 pct. Parterne er blevet enige om ikke at oplyse indholdet af aftalen. 

Udskældt handel

Det er ikke ligefrem alle, der er glade for, at det statsejede kinesiske selskab er ved at købe en andel af containerterminalen i Hamborg.  

Der har nemlig været betydelig politisk modstand mod aftalen, der vedrører kritisk infrastruktur. EU-Kommissionen advarerede tilbage i foråret mod at sælge dele af havnen. Det samme har den tyske efterretningstjeneste og seks tyske ministerier, mens også regeringspartierne De Liberale og De Grønne - og et stort flertal af den tyske befolkning - er imod salget. Det har Ritzau tidligere berettet. 

Her fremgår det også, at Cosco-selskabet oprindeligt ønskede en større ejerandel, men den blev altså ifølge kilder reduceret efter pres fra den tyske koalitionsregering. Når selskabet får en andel på under 25 pct. betyder det nemlig, at selskabet ikke kan påvirke strategiske beslutninger omkring terminalen. 

Cosco har tidligere foretaget opkøb i Rotterdam og Piraeus Havn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078