23948sdkhjf

Manglen på chauffører aftager i USA

Logistikprofessionelle er i stigende grad vendt tilbage til deres fag og manglen på arbejdskraft er aftagende

American Trucking Associations anslår, at den amerikanske lastbilsektor manglede 78.000 chauffører sidste år, hvilket er et fald fra den rekordstore mangel på 80.000 i 2021. Det skriver The Loadstar.

Faldet skyldes ifølge foreningen blandt andet, at chauffører, der under covid-19 valgte at gå selvstændigt nu i stigende grad søger job i logistikfirmaer.

- Folk banker på dørene igen, fortæller Helmuth Berchtold, leder af den amerikanske afdeling af logistikrekrutteringsspecialist adi Consult til Loadstar.

I løbet af de sidste to år har han haft svært ved at præsentere egnede kandidater til erhvervskunderne, men har nu kandidater til rådighed.

Ifølge The Loadstar kommer udviklingen efter der i et par år har været høje fragtrater, der også har fået lønnen til at stige, men nu æder inflationen ind på indtjeningen for både de ansatte og virksomhederne, hvilket igen gør det attraktivt at få en sikker beskæftigelse i et logistikfirma.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094