23948sdkhjf

HySynergy producerer første portion grøn brint via P2X

Kort før jul gennemførte brintfabrikken HySynergy en testkørsel, der producerede den første portion brint ved hjælp af Power-to-X, hvor vedvarende energi bruges til at producere flydende brint, der kan anvendes som grønne brændsler i fx skibe. Det oplyser Everfuel i en pressemeddelelse.

Bygger brintfabrik til 150 millioner i Fredericia med lokal hovedentreprenør

- Produktionen af den første portion brint er en milepæl både for Everfuel og for et grønnere samfund. Vi indfrier dermed vores løfte om snart at blive udbyder af grøn brint, og jeg er taknemmelig for vores partnere bag projektet og hele holdet, som har arbejdet målrettet for at at sikre, at vi kunne opfylde vores tidsplan på et marked, hvor forsyningskæderne er udfordrede, siger direktør Jacob Krogsgaard ifølge pressemeddelelsen.

Allerede i løbet af første halvår 2023 forventes  produktionen af grøn brint at komme op på otte ton brint om dagen.

IPCEI-støtte til Green Fuels for Denmark

Bag HySynergy står et konsortium bestående af energiselskabet Everfuel, Crossbridge Energy A/S, energiselskaberne EWII, Trefor og Aktive Energi Anlæg, samt det regionale fjernvarmetransmissionsselskab TVIS og den statslige gas- og eltransmissionsmyndighed Energinet.

Ved udgangen af 2025 er målet at få brintproduktionen på HySynergy op på 40 ton brint om dagen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066