23948sdkhjf

Esbjergs nye havnekran ramte bro og lukkede Kielerkanalen

Laserkanoner, som skal måle højden på skibslaster, så ikke kranen, fordi det var mørkt, og den var sort

Det skabte trafikalt kaos til søs og til lands, da det finsk fragtskib 'Meri' med en kran om bord kolliderede med en højbro over Kielerkanalen. Ulykken skete onsdag morgen og lukkede kanalen for skibstrafik indtil onsdag aften. 

Vi står ikke med et akut problem Havnedirektør Dennis Jul Pedersen

Nu viser det sig, at kranen var købt af Esbjerg Havn, som nu står tilbage med en totalskadet kran til 50 millioner kroner.

Det skriver avisen JydskeVestkysten.

Det var toppen af mobilkranen, der ramlede sammen med undersiden af broen. Flere 25 tons modvægte fra kranen gik over bord som følge af sammenstødet

Hvor længe Esbjerg Havn nu kommer til at vente på sin kran, ved Esbjergs havnedirektør Dennis Jul Pedersen ikke, men han oplyser, at havnen ikke står med et akut problem som følge af havariet med den tyske bro.

- Vi havde egentligt solgt den kran, som den nye skulle erstatte. Den skulle til Ukraine, hvor den skulle bruges i forbindelse med landets korneksport, men køberen spang fra handlen. Så vi har den stadig og står ikke med et akut problem, fortæller han til avisen.

Lasere opdagede ikke kranen

Efterforskere undersøger nu, hvordan kollisionen med broen kunne ske. 

Ifølge myndigheden Waterways and Shipping Authority (WSA) blev alle nødvendige sikkerhedstjek udført, før fragtskibet kom ind i kanalen. I slusen fra Kielfjorden ind til kanalen vil skibenes højde normalt blive målt med laser, forklarede Jörg Brockmann fra WSA til NDR ifølge avisen.

- Men det var ikke muligt i dette tilfælde, fordi de ikke kunne skyde kranen med laseren, fordi den var sort, og det var mørkt, oplyser han til NDR.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078