23948sdkhjf

Lov om jernbaner redder julen i USA - men fagforeninger er vrede

Flere fagforeninger kritiserer præsident Joe Biden for at støtte indgreb i en arbejdskonflikt på jernbanerne.

Den amerikanske kongres vedtager en lov, som afværger en jernbanestrejke, der kunne have gået hårdt ud over julen og USA's økonomi.

Men et af de 115.000 jernbanearbejderes centrale krav, betalte sygedagpenge, forsvandt ud af aftalen, som støttes af præsident Joe Biden.

Loven fik tværpolitisk støtte, da Senatet torsdag med stort flertal stemte for. Dagen forinden havde Repræsentanternes Hus stemt for. Her indeholdt lovforslaget syv dages betalt sygedagpenge. Men det forsvandt i Senatets vedtagelse.

Med loven bekræftes de aftaler om løn, som nogle af jernbanearbejdernes fagforeninger tidligere har indgået med arbejdsgiverne. Men fagforeningen Teamster ser Kongressens indgreb som en grov tilsidesættelse af arbejderes rettigheder.

Strejken var varslet til at gå i gang 9. december. Den ville have ramt gods- og passagertrafikken hårdt. Det skønnes ifølge jernbaneselskaberne, at strejken ville have kostet USA's økonomi 14 milliarder dollar om dagen.

Loven bliver endelig, når præsident Joe Biden har sat sin underskrift.

Herefter kan arbejdsgiverne møde enhver strejke på jernbanerne med fyringer.

- Vi har sparet dette land for en julekatastrofe i vores butikker, på vores arbejdspladser og i vores lokalsamfund, lyder det i en erklæring fra Biden. Her hylder han Kongressens vedtagelse.

Det er en lov fra 1926, der gør det muligt for Kongressen at blande sig i en strid mellem jernbaneselskaber og fagforeninger.

Otte ud af 12 fagforeninger har anerkendt den nye lov. Men flere fagforeningsfolk kritiserer Biden, der gerne præsenterer sig selv som en ven af USA's fagbevægelse, for at have bedt Kongressen om at gennemtvinge en overenskomst, som arbejderne i fire fagforeninger har afvist.

- Jernbaneselskaberne har haft rekordstor indtjening. Jernbanearbejderne får nul i betalte sygedage. Er det OK? Betalte sygedagpenge er en grundlæggende menneskeret, siger Teamsters formand, Sean O'Brien.

/ritzau/Reuters

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Undersøgelse: Havneudvidelse sviner, men vil gavne klimaet på sigt
Tal for alternativer til forkætret havneudvidelse i Aarhus er nu klar
Transportbranchen ønsker støtteordning på to milliarder kroner
Amerikansk investor køber stor grund til jysk logistikprojekt
Tysk rederigigant fortsætter globale terminalopkøb
El-ladere til lastbiler er endelig på vej

Send til en kollega

0.125