23948sdkhjf

Klimacenter og rederier roser EU for aftale om CO2-kvoter for skibe

"Vi glæder os over den nylige foreløbige trepartsaftale i Bruxelles om medtagelse af skibsfarten i EU ETS. Det er en god nyhed, der bidrager til bedre markedsvilkår for #ZeroCarbonShipping"

Så klart udtrykker 'Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping' sig på det sociale medie LinkedIn om den foreløbige aftale i EU om at medtage skibes udledninger i EU's CO2-kvotehandelssystem, som Søfart skrev om i går.

Systemet for at handle med kvoter hedder ETS, og det står for Emissions Trading System

Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping on LinkedIn: In world first, EU legislators agree to price shipping emissions

Danske Rederier også positiv

Også rederiernes brancheorganisation er positiv.

- Det er historisk, at vi nu står med resultatet af mange års politiske diskussioner om, hvordan skibsfarten skal reguleres under kvotehandelssystemet. Jeg synes, at det er en ambitiøs EU-aftale, som uden tvivl kommer til at skubbe branchen i en grønnere retning og vil give reelle reduktioner af klimagasser fra skibsfarten, siger Maria Skipper Schwenn, direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier i en udmelding.

I det oprindelige udspil var der lagt op til, at skibsfarten skulle være en del af kvotehandelssystemet allerede fra 2023. Det er endt med, at 2024 bliver første år, hvor udledningerne tæller, og således skal rederierne afregne for 40 procent af deres udledninger fra 2024 i 2025. Det øges det følgende år til 70 procent og i 2026 til 100 procent.

Et afgørende parameter for Danske Rederier har været, at lovgivningen allerede fra 2024 skaber incitamenter til at bruge nye grønne brændstoffer som e-metanol og e-ammoniak, som er klimaneutrale, når man ser på deres samlede klimaaftryk. 

Samtidig glæder Danske Rederier sig over, at det er lykkedes at omfatte alle drivhusgasser i reguleringen og ikke kun CO2, som oprindeligt foreslået. Samtidig har det været vigtigt for Danske Rederier, at man ikke ved lov påtvinger operatørerne til automatisk at betale omkostningerne for kvoterne, men at dette forhandles parterne imellem.

En endelig aftale forventes den 16.-17. december, hvor det sidste forhandlingsmøde afholdes. Herefter starter en større formel procedure, hvor både Europa-Parlamentet og det Europæiske Råd skal godkende ETS-aftalen endeligt. Det forventes først at ske i starten af 2023.

Skal brede sig globalt

'Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping' håber, at EU-aftalen vil få betydning internationalt. Som organisitionen skriver på LinkedIn:

"Derudover er vi nødt til at se på det globale niveau. Med IMO's samling i december til MEPC79 håber vi, at nyheden fra Bruxelles sender et stærkt signal til de globale maritime beslutningstagere om et ambitiøst nyt IMO-dekarboniseringsmål og en tilhørende kurv af foranstaltninger."

Fakta om skibe ind i EU's CO2-kvotehandelssystem ETS (Emissions Trading System)

Den foreløbige ETS-aftale i EU omfatter blandt andet følgende med betydning for skibsfarten:

  • Skibsfarten indlemmes i ETS’en fra 2024, således at emissionerne fra 2024 betales i 2025. 
  • I 2026 betales for 70 pct. af 2025’s emissioner, og i 2027 skal der betales for 100 pct. af emissionerne fra 2026.
  • Fra 2024 skal alle drivhusgasser rapporteres via MRV (monitoring, reporting and verifying)
  • Fra 2026 er alle drivhusgasser (GHG'er = Greenhouse Gas) omfattet af ETS.
  • Midlerne fra 20 mio. kvoter svarende til 1,5 mia. euro dedikeres via Innovationsfonden til omstilling af skibsfarten.
  • Offshore-skibe over 5000 bruttoton skal rapportere til MRV-systemet fra 2025 og bliver fra 2027 indlemmet i ETS-systemet.
  • Offshore- og cargo-skibe på 400 bruttoton til 5000 bruttoton skal fra 2025 rapportere til MRV og vil ved revisionen af ETS-lovgivningen i 2026 evt. blive omfattet af ETS’en.
  • Skibsejerne har ret til kompensation for ETS-omkostningen fra charteren, men er ikke juridisk forpligtet til at videreføre omkostningen.

https://www.danishshipping.dk/presse/nyheder/aftale-om-ets-er-foreloebigt-landet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078