23948sdkhjf

Mærsk-besætning hædret som helte til søs

To besætningsmedlemmer fra tankskibet ’Maersk Peary' modtog på vegne af hele skibets besætning for nylig en hæder for at redde 62 migranter fra et synkende skib.

Det skriver mediet Gcaptain.

Hæderen gives årligt af organisationen USS (the United Seamen’s Service) siden 1970, og den er gennem årene tildelt over 300 amerikanske skibe samt individuelle søfolk.

Aktionen, som udløste hæderen til Mærsk-besætningen, fandt sted om aftenen den 22. december 2021.

Tankskibet var i Middelhavet nord for Kreta på vej til Suez-kanalen, da det modtog en melding fra det græske redningscenter om, at et fartøj med 80 personer var kæntret.

På det tidspunkt fra ’Maersk Peary’ 14 sømil væk, men ændrede straks kurs mod det forliste skib for at deltage i redningsaktionen, som blev ledet af den græske kystvagt.

Efter en times søgning med søgelygter og kikkert, spottede Mærsk-skibets kaptajn objekter i havet og satte en redningsbåd i søen. Samtidig meldte skibet positionen til den græske kystvagt, så andre skibet kunne ile dertil.

Det lykkedes at redde 62 ud af de 80 migranter samt at opsamle 16 lig fra havet. Migranterne formodes at være sejlet fra Tyrkiet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Så er det slut - ikke ét eneste skib i kø ved Los Angeles
Markant Mærsk-udvidelse i København mødt med skepsis
Stort fald i de højeste containerrater
Mærsk-toppen modtager erhvervspris
Blue Water-samarbejde snart klar til CO2-fragt
DSV-direktør sælger aktier og tjener millioner

Send til en kollega

0.181