23948sdkhjf

Politikerne vil hapse Mærsk-overskud - men snart begynder det for alvor at falde

Rettelse 19/10 09.30: Det har tidligere i artiklen fremgået, at det var Mai Mercardo fra Enhedslisten, der ønskede at beskatte "overnormal" profit. Her er der i stedet tale om Mai Villadsen, mens Mai Mercardo fortsat er MF for Konservative.

Mærsk kunne sidste år fejre, at de slog en danmarksrekord, da de offentliggjorde deres årsregnskab. Godt 118 mia. kr. stod der på bundlinjen, da året var slut, og mens det beløb er imponerende nok i sig selv, så tyder alt på, at rederi- og logistikmastodonten overgår sig selv i 2022. 

Det har ført til, at Mærsk og andre rederier er kommet i politisk søgelys.  Senest var det Enhedslistens Mai Villadsen, der ønskede at beskatte såkaldt "overnormal profit" hos eksempelvis Mærsk. 

Men nu er der noget, der tyder på, at tiderne er ved at ændre sig for de rekordhøje overskud. 

For den exceptionelt høje indtjening på containermarkedet har tiltrukket nye aktører og fået de eksisterende rederier til at bestille nye skibe.

Konsekvensen er, at Mærsk står foran et dramatisk fald i indtjeningen. Det skriver Berlingske.

Forventningen er stadig, at Mærsk runder et overskud på 200 mia. kr. for 2022, men allerede næste år ventes det tal som minimum halveret, mens overskuddet for 2024 ventes at nå "normale niveauer".

-Indtjeningen har været ekstrem i Mærsk, og ingen har regnet med, at det ville fortsætte. De har sprængt alle rammer for, hvad man troede var muligt i containerfragt. Men nu står vi foran en situation med faldende rater og væsentligt lavere indtjening i Mærsk, siger Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank til Berlingske.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kedelig konkurstendens i transportbranchen: - Hele landet bløder
DI om nye EU-krav: Det er en kæmpe opgave
Interessen for brint er kølnet - Nu ser DFDS metanol som vejen til grønt skib i 2025
Mærsk taler ud om sex-chikane - nu skal der ryddes op
Esbjergs nye havnekran ramte bro og lukkede Kielerkanalen
Blue Water får kontrakt på to Femern-arbejdshavne

Send til en kollega

0.089