23948sdkhjf

ITD om lovforslag: Det vil koste en kvart milliard i administration

De kommende kørselsafgifter for lastbiler (km-afgiften) er blevet solgt som en grøn afgift, der vil få flere el-lastbiler på vejene; men i virkeligheden vil de kun gå til at fylde statskassen op og betyde enorme omkostninger til administration.

Sådan lyder meldingen fra ITD, som blandt andet vil bruge valgkampen til at advare politikere mod at føre lovforslaget om kørselsafgifterne ud i livet.

ITD har netop afgivet sit høringssvar til regeringens lovforslag om kørselsafgifterne, hvor der blandt andet skal bruges 275 mio. kroner årligt alene på at administrere ordningen.

- Det er helt uacceptabelt, siger ITD-direktøren.

- Et opgør med bureaukrati er en mærkesag for de fleste partier, også Socialdemokratiet; men samtidig vil den socialdemokratiske regering indføre en skat, der koster over kvart milliard om året alene i administration. Det er en helt forkert prioritering, siger Stefan K. Schou.

Ifølge ITD vil kørselsafgiften også forsinke den grønne omstilling.

- Regeringen ved lige så godt som os, at 99 procent af de danske lastbiler kører på diesel, og at de stadig vil gøre det, hvis kørselsafgiften indføres i 2025. Derfor er det kun en håndfuld el-lastbiler, som vil kunne få den billigste vejafgift.

- Derfor vil stort set alle vognmænd kun have én mulighed: Betal og fortsætte i diesellastbilerne.

- Der er et væld af afgifter og byrder, som ligger og venter de kommende år. Det gælder for eksempel en CO2-afgift på transport og et nyt kvotesystem for transportsektoren.

- Desuden befinder vi os midt i en energikrise, som vi slet ikke ved hvornår ender. Derfor håber vi, at en ny regering vil se på kørselsafgiften endnu engang og overveje, om det virkelig er den vej man ønsker at gå, slutter Stefan K. Schou.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079