23948sdkhjf

Langebæk bruger detaljeret dataanalyse til jeres logistikløsning

Med udgangspunkt i dataindsamling og -behandling tilbyder Langebæk logistikløsninger, der hjælper større og mindre virksomheder med alt fra udvikling af koncept og organisation til optimering af supply chain og igangsætning af drift.

Langebæk er blandt Skandinaviens førende konsulenthuse inden for supply chain, logistik og lager. I processen, hvor rådgiverne udarbejder og implementerer automatiseringsløsninger til logistik og lager, sker det med udgangspunkt i indsamlet data og en grundig analyse.

”Vi indsamler en stor og forholdsvis kompleks mængde flowdata, stamdata og lagerdata hos vores kunder, bryder det ned og arbejder med det. Data er vigtigt, fordi det fortæller os, hvordan et fremtidigt lager skal se ud, så det passer til den enkelte forretnings volumen, behov og organisation,” siger Morten Badsberg, Managing Consultant hos Langebæk.

Opnå værdifuld indsigt i din forretning

Med mere end 10 års erfaring inden for logistik, optimering og supply chain-management har Langebæks Morten Badsberg opbygget en ekspertise i dataanalyser samt udvikling og implementering af automatiseringsløsninger. I rådgivningen tages udgangspunkt i forretningens nuværende drift og data for at kortlægge, hvad kunden skal være klar til at håndtere i fremtiden.

”Indsamling og behandling af data er første skridt på vejen mod automatisering. Vi kigger blandt andet på kundens lageraktivitet og stamdatasæt, der fortæller om særlige temperaturkrav eller andre faktorer, der er vigtige for kundernes forretning. Datamaterialet er et godt grundlag for at gøre nogle konklusioner, der tager projektet i den rigtige retning. En vigtig del af vores bidrag er, at vi efterfølgende har en dialog med kunden, hvor vi skaber et fælles grundlag at arbejde videre på. Den store værdi, sikkerhed og tryghed, vores løsninger har for kunderne, bygger blandt andet på arbejdet med data,” siger Morten Badsberg, Managing Consultant hos Langebæk.

Unikt værktøj giver en effektiv proces

Langebæk ønsker at tilbyde kunderne automatiseringsløsninger, der tager afsæt i virkeligheden frem for at være baseret på antagelser og gisninger.

”Vi har været med på stort set alle større lager- og automatiseringsprojekter i Norden, så vi har en masse erfaring med at finde de rigtige løsninger til de forskellige brancher og deres udfordringer.

Selvom erfaring hjælper os med at finde frem til den rette løsning, forstår vi samtidig vigtigheden af data. Vi opdager ofte nye vinkler og faldgruber undervejs i vores grundige arbejde med datamaterialet, og i mange tilfælde er der også en ahaoplevelse for kunden i sådan en proces.”

Hos Langebæk arbejder et udvalgt analyseteam målrettet med at udvikle organisationens værktøjer, kompetencer og arbejdsprocesser. Når data er indsamlet og bearbejdet, er næste skridt en løsningsfase, hvor Langebæk præsenterer løsninger for kunden.

”Vi kan godt lide at arbejde med tal og grave ned i dem, så vi bruger meget tid på vores analyser. Vi har udviklet nogle værktøjer, som sikrer, at vi forholdsvis hurtigt får et overblik og kan være grundige og målrettede med analyserne. I en businesscase bakker vi vores løsninger op med data, som vi præsenterer for kunden i tre forskellige løsningsforslag. Vi har god tid til at gå i detaljer med de kritiske dele af datamaterialet for efterfølgende målrettet at kunne hjælpe kunden frem til en kvalificeret beslutning.”

FAKTA:

Langebæk:

  • Blandt Skandinaviens førende konsulenthuse inden for supply chain, logistik og lager.
  • Rådgiver på strategisk og operationelt niveau baseret på facts, analyser, gennemprøvede processer og erfaring.
  • Udvikler innovative løsninger, der skaber resultater, ved hjælp af de nyeste teknologier og inspiration fra hele verden.
  • Skaber målbare forbedringer i de enkelte funktioner på tværs af forsyningskæden. Det betyder operationelle gevinster og nye, strategiske muligheder for kunderne.

Læs mere på www.langebaek.com

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125