23948sdkhjf

A.P. Møller-kapitalfond vil købe egyptisk logistikselskab

Kapitalfonden A.P Møller Capital har rettet blikket mod Egypten og logistikselskabet CACC med base i Cairo. 

Det fremgår af en anmeldelse til de danske konkurrencemyndigheder, og hos A.P. Møller Capital bekræfter direktør Kim Fejfer slagplanen til Børsen

Ifølge Børsen er det planen, at et datterselskab ejet af en af A.P. Møller Capitals fonde skal købe CACC sammen med det egyptiske investeringsselskab HAU. Hvis investeringen i CACC bliver godkendt, er det den første investering i en integreret egyptisk logistikplatform, som de to koncerner vil udbygge. Planen er at bygge flere varehusfaciliteter og lave yderligere investeringer i Egypten.

- Der er behov for varehuse, lagerplads og professionel håndtering inden for e-commerce, fast-moving consumer goods og medicin. Det er primært i de sektorer, hvor der er et enormt behov for det næste niveau af sofistikeret logistik, siger Kim Fejfer.

CACC har mere end 30 års erfaringen og servicerer kunder som eksempelvis Lufthansa Cargo, Qatar Airways, Etihad Airways og DHL Aviation.

A.P Møller Capital er en del af A.P. Møller Group og er stiftet i 2017.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109