23948sdkhjf

Mærsk sagsøgt for milliardbeløb af amerikansk speditør

Rederigiganten A.P. Møller-Mærsk er kommet i problemer i USA, efter at speditøren U Shippers har sagsøgt rederiet for 180 mio. USD, svarende til mere end 1,3 mia. kr.

Det oplyser branchemediet Theloadstar, der kan fortælle at søgsmålet sker efter en kontrakt indgået mellem parterne i 2020.

Tvisten bunder i, at U Shippers mener, at Mærsk ikke har levet op til vilkårerne i den indgåede aftale. Rederiet skulle ifølge anklagen ikke have leveret den aftalte og reserverede containerplads til U Shippers, men i stedet solgt pladsen på spotmarkedet, hvilket i sidste ende kostede U Shippers.

"Servicekontrakten forpligtede Mærsk til at betale U Shippers et "volumenincitamentsprogram (VIP)" baseret på antallet af containere afsendt af U Shippers. Mærsks urimelige praksis, ved at undlade at stille tildelt plads til rådighed, reducerede mængden af VIP-betalinger, som U Shippers var berettiget til at modtage i henhold til servicekontrakten", lyder det blandt andet i søgsmålet ifølge Theloadstar. 

U Shippers har derfor sagsøgt Mærsk for 180 mio. USD som følge af de omkostninger, Mærsk menes at forårsaget. 

Der går imidlertid en rum tid, før sagen ventes afsluttet. De amerikanske søfartsmyndigheder (Federal Maritime Commission, FMC) venter først at have en foreløbig afgørelse på plads 30. august næste år, mens den endelige afgørelse forventes seks måneder senere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078