23948sdkhjf

Bioman: Danske gaslastbiler holder ikke stille

Biogasproducenten Bioman tager til genmæle mod ITDs udmelding i fredags om, at de høje gaspriser har fået vognmænd til at lade deres gaslastbiler stå i garagen.

- Det billede kan vi ganske enkelt ikke genkende, siger Birger Parsberg Olesen fra Bioman.

- Det kan godt være, at de vognmænd, der tanker naturgas i Tyskland, ikke kører mere; men herhjemme kører der hver dag gaslastbiler på vejene – og det er på biogas, siger Birger Padborg.

- Jeg tror, at der kører cirka 100 gaslastbiler rundt i Danmark, og en stor del af dem tanker hos os. Det er ikke et marked, der buldrer derud af. Det går stille og roligt; men bilerne holder altså ikke stille. De kører stadig.

Billigere end andre

En af grundene til, at Bioman har succes med at sælge biogas til transport, er, at den er billigere end den naturgas, som andre kan tilbyde.

- Biogasmarkedet er endnu ikke fuldt udviklet, så vi er i fuld gang med at investere i flere tankstationer end de fire, vi allerede har, sige Birger Parsberg.

- Derfor har vi brug for at der er kunder og et marked. Vi kan ikke bare trække tæppet væk under de vognmænd, der har valgt at investere i vores koncept, ved at sætte prisen op. Så kommer vi aldrig til at se gaslastbiler herhjemme i fremtiden. De hjælper os med at få bygget nogle tankstationer til vores egen biogas. Endelig sikrer den biobrændstoflovgivningen i Danmark, at vores biogas kan være konkurrencedygtig mod naturgassen og kan sælge biogas med et tillæg til dieselprisen.

- Det gør lidt ondt lige nu; men vores prispolitik sikrer, at vi også har nogle kunder i fremtiden.

Tyskland kører på naturgas

- Hvis vi vælger at gøre som i Tyskland, så ender det med, at det går som det gør dernede, siger Birger Parsberg.

- Tyskland kører på flydende naturgas – LNG - og den er ekstrem dyr for tiden. Desuden er der mangel på den. Her i Danmark satser vi på komprimeret biogas – CBG – og den kan vi producere nok af.

- I teorien kunne vi hjælpe de vognmænd, der kører på LNG i udlandet, da en ombygget LNG-lastbil sagtens kan køre på komprimeret biogas og dermed transportere gods på de danske veje.

Forsat udbygning af tanknetværk

Birger Parsberg ved godt, at der er forskellige holdninger til, hvor den danske biogas skal bruges; men han mener, at den har en rolle at spille inden for den tunge transport. Især fordi el og brint endnu ikke moden som brændstof til den tunge transport.

- Faktisk er der steder i landet, hvor det kan knibe med at komme af med den biogas, vi producerer, siger han.

- Vi bliver fra tid til anden kontaktet af vognmænd, som gerne vil gøre noget for den grønne omstilling – og her fortæller vi, at biogas altså er en god løsning. Det største problem er, at der er så lang leveringstid på lastbilerne, slutter Birger Parsberg.

Johs. Rasmussen i Svebølle har dog netop taget en nye biogas-trækker i brug. Den skal transportere biomasse til og fra Solrød Bioenergi.

Biomans fire biogas-stationer ligger i ved Biomans fabrik i Horsens, hos Alex Andersen i Odense, K.P. Logistik i Køge og Scania Danmark i Ishøj. Yderligere fem tankanlæg er undervejs med støtte fra Vejdirektoratets pulje til opbygning af tankinfrastruktur for grønne brændstoffer.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094