23948sdkhjf

ATL: Der er stadig al for lang ventetid på at tage kørekort

Det tager stadig halve år, før kommende lastbilchauffører får lov til at tage et kørekort. Derfor dropper flere ud af uddannelsen, og andre bliver stærkt forsinkede. Det er meldingen fra ATL - Transportens Arbejdsgivere, der kalder det en "dybt alvorlig situation, som ikke er blevet bedre". Ifølge organisationen på trods af, at blandt andre ATL har gjort opmærksom på problemet gennem flere år.

- Lærlinge mister motivationen, virksomhederne taber mange penge, og branchen mister måske værdifuld arbejdskraft. De lange ventetider har store konsekvenser, som myndighederne må tage alvorligt, siger Lars William Wesch, direktør i ATL.

Den lange ventetid rammer især elever uden en helt ren helbredsattest. De kan have brug for en ekstra helbredsundersøgelse, eller de skal sende dokumentation for, at de er raske, før de får lov til at gå til køreprøve.

Hvis en kommende chauffør havner i den gruppe, går der som regel over 100 dage - eller mindst tre en halv måned - før han eller hun kan komme til køreprøve, viser en rundspørge til AMU-centre og EUD-skoler, som TUR – Transporterhvervets Uddannelser stod bag sidste år.

- Det er utilfredsstillende, at kommende lastbilchauffører skal vente i månedsvis på at komme til køreprøve. Og det er endnu værre, at ventetiderne tilsyneladende bliver længere og længere. Hverken virksomheder eller elever er tjent med situationen, siger Lars William Wesch.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109