23948sdkhjf

Palcut A/S henter ny salgsdirektør fra lokalområdet

Palcut A/S ved Holstebro, specialist i stabile arkløsninger til automatisk palletering, styrker salget med ansættelsen af Thomas Bonnichsen som salgsdirektør.

Thomas Bonnichsen, der er bosiddende i Holstebro, er per 1. juni 2022 tiltrådt som ny salgsdirektør hos Palcut A/S.

Thomas skal føre stafetten videre og stå i spidsen for udviklingen af Palcuts globale salg og markedsføring af friktionspapir og automatiserede arkdispenserløsninger til palleteringslinjer i industrien.

- Palcut har de seneste år haft øget fokus på forretningen omkring automatisk palletering, og vores ejere ønsker øget fokus på udvikling af eksportmarkederne i Mellemeuropa – en markedsplads jeg har brugt meget tid på og har stort indblik i. Så jeg ser  frem til at skulle bane vej for Palcuts vækstrejse, der kun lige er begyndt, udtaler Thomas Bonnichsen i en pressemeddelelse om ansættelsen.

De seneste 17 år

De seneste 17 år, har Thomas arbejdet med salg og produktudvikling af maskiner til den offentlige sektor, og har haft tæt kontakt med forhandlere og importører på det Europæiske og mellemøstlige marked. Thomas kommer senest fra en rolle som salgsdirektør i Borum A/S, hvor han stod for udvikling af salget til agenter og forhandlere i Europa og USA indenfor maskiner til vejmarkering.

Om den nye medarbejder udtaler administrerende direktør, Henrik Thulesen: 

- Vi glæder os meget til at se Thomas’ påvirkning af vores salgsorganisation. Palcut har store vækst ambitioner, og Thomas er den helt rigtige til at hjælpe os med at indfri disse. Hele organisationen byder Thomas velkommen og glæder sig til samarbejdet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094