23948sdkhjf

Tre arkitektfirmaer skal tegne fremtiden for Odense inderhavn

Når de store skibe flytter ud, rykker byudviklerne ind. Nu er sat navne på de tre tegnestuer, der skal komme med bud på, hvordan Odense inderhavn skal se ud i fremtiden. 

Vi må ærligt indrømme, at det ikke har været nogen nem opgave Projektudvikler Jonas Kirkeby Nielsen fra A. Enggaard

Entreprenør- og byudviklervirksomheden A. Enggaard har offentliggjort navne på tre teams, som skal levere hver deres bud på, hvordan 185.000 kvadratmeter havnearealer kan udvikles til en ny, samlet bydel over de kommende cirka 10 år.

Det skriver Fyens Stiftstidende

De tre teams, som er valgt ud fra 13 indsendte bud, er Henning Larsen/Adept, Effekt/Tredje Natur og Vandkunsten/SLA, og hvert team arbejder sammen med en række øvrige firmaer.

- Vi må ærligt indrømme, at det ikke har været nogen nem opgave at udvælge de tre teams. Ansøgerfeltet var overvældende stærkt, og vi har valgt de tre hold, der efter vores vurdering både hver for sig og samlet set opfylder alle de krav og ønsker til tværfaglighed, som vi efterspørger, siger projektudvikler Jonas Kirkeby Nielsen fra A. Enggaard.

Vinderforslaget udpeges til februar næste år, og i den endelige udformning vil der blive plukket elementer fra alle tre teams.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.267