23948sdkhjf

Coop stiller klimakrav til samtlige leverandører

Coop vil give de små- og mellemstore leverandører en håndsrækning til at kunne leve op til de skærpede klimakrav

Dagligvarekoncernen Coop stiller nu krav til sine små og mellemstore leverandører om reduktion af CO2-aftryk, så de lever op til Paris-aftalen.

Det sker, efter at Coop i april i år, som den første virksomhed, stillede krav til sine store leverandører om, at de senest i 2025 skal forpligte sig til at blive en del af Science Based Tagets Initiative (SBTi). Det betyder, at firmaerne skal oprette metoder til at måle og reducere deres CO2-aftryk i henhold til Paris-aftalen. 

Coop vil give de små- og mellemstore virksomheder en håndsrækning til at kunne leve op til de skærpede klimakrav. Det sker ved hjælp af Coop Crowdfunding, hvor de små virksomheder kan få kapital til at gennemføre klimatiltag. Det skal blandt ske i et partnerskab med organisationen Mærkevareleverandørerne, MLDK.

- For de mindre leverandører - og det vil sige virksomheder med færre end 500 medarbejdere - er et sådant håndholdt forløb en oplagt mulighed for at komme i gang med SBT-initiativerne og samtidigt tage del i det netværk, der vil blive skabt med andre virksomheder, som er samme sted i deres klimaarbejde, siger CSR & Public Affairs Manager, Mogens Werge, MLDK.

Coop har et erklæret mål om inden 2025 at reducere sin klimapåvirkning med 75 pct. og vil være klimapositiv i egen drift i 2030. Det kræver, at leverandørerne også CO2-reducerer, da det er i dette led, klimapåvirkningen er størst.

/cbu

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078