Vismænd i skarp kritik af rederiers skatterabat: Tonnageskat er "forvridende" og "hæmmer produktiviteten"
Danmarks skattebegunstigelse af rederierhvervet, tonnageskatten, medfører en forvridning af investeringer.
Nyere nationalregnskabstal peger på, at rederierhvervet fortsat har et relativt lavt gennemsnitligt afkast før skat.
DIS-ordningen - i form af den såkaldte sømandsskat - tilskynder danskere til at tage mindre produktivt arbejde end de ellers ville have gjort.
Det er en sand kanonade af kritisk analyse, som de såkaldte økonomiske vismænd, Det Økonomiske Råd, retter mod rederierhvervet og dets rammevilkår i en netop udsendt rapport.
Vismændene udviser mildt sagt ingen berøringsangst, og går direkte i flæsket på de to dominerende rammevilkår under det danske rederierhverv: tonnageskatteordningen og sømandsskatten.
Bedre afkast i andre erhverv
Tonnageskatteordningen - der som bekendt fritager rederierne for at betale almindelig virksomhedsskat mod til gengæld at betale en form for vægtafgift af den aktuelle tonnage - får det skudsmål, at "den medfører en forvridning ved at gøre det privatøkonomisk rentabelt at investere i netop dette erhverv, selvom kapitalen kan opnå et større afkast før skat i andre erhverv".
På den baggrund fastholder Det Økonomiske Råd deres anbefaling fra 2006 om at ændre tonnageskatteordningen, da den ifølge vismændene "hæmmer produktiviteten" i samfundet.
Vismændene udbygger ligefrem deres analyse fra 2006 ved at henvise til nyere tal fra det danske nationalregnskab.
"Disse peger på, at rederierhvervet fortsat har et relativt lavt gennemsnitligt afkast før skat, sådan at skattebegunstigelsen fortsat i dag virker forvridende."
Samtidig peger vismændene på, at tal fra Skatteministeriet viser, at denne skattebegunstigelse i 2021 svarede til en skattebegunstigelse på ca. 630 mio. kr. til rederierne.
Fastholder arbejdsstyrke i lavproduktivt arbejde
Den særlige danske beskatning af søfolk i langfarten, nettolønsordningen, får tilsvarende et skud for boven.
Ordningen - hvor danske søfolk på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) ikke skal betale almindelig dansk indkomstskat og rederierne dermed får langt færre udgifter til aflønning af medarbejdere til søs - er ifølge vismændene reelt set en skatterabat til rederierhvervet på ca. 1 mia. kr. (2021-tal).
"Ordningen er et subsidium til erhvervets brug af dansk arbejdskraft, og på samme måde som tonnageskatten medfører den en forvridning, idet den giver tilskyndelse til at tage mindre produktivt arbejde," lyder det i vismændenes analyse.
Debat tager fart
Vismændenes analyse kommer i kølvandet på et forår, hvor diskussionen om den danske beskatning af rederierne har taget til i styrke.
Debatten kommer ikke mindst som følge af de guldrandede overskud, som stort set alle de større rederier har kunnet præsentere i løbet af den seneste regnskabssæson.
Der er dog absolut intet nyt i de rammevilkår, som understøtter rederierhvervet, og mens debatten raser netop nu, har den rutinemæssigt været helt fraværende gennem de mange år forud, hvor rederierne kæmpede med dårlige markedsforhold og røde tal på bundlinjen.
Tonnageskatten, der er en særligt lav selskabsskat på rederier, blev f.eks. indført i Danmark helt tilbage i 2002.
Det skete efter inspiration fra en række andre lande, som indførte tilsvarende ordninger for at forebygge, at rederierne rykkede deres kontorer - samt ejerskabet af skibene - væk fra oprindelseslandene.
