23948sdkhjf

Air France-KLM og CMA CGM går sammen i fælles luftfragtinitiativ

Mærsk er allerede gået ind i flyfragt og nu har rederiet CMA CGM indgået strategisk aftale med Air France-KLM om fælles flyfragtinitiativer

Air France-KLM Group og CMA CGM Group har netop underskrevet et langsigtet strategisk partnerskab på luftfartsmarkedet. Aftalen har en indledende løbetid på 10 år. Air France-KLM og CMA CGM vil slå deres respektive flyflåder sammen i bestræbelserne på at kunne give kunderne et mere varieret udbud af fragtmuligheder. I øjeblikket har de to selskabet tilsammen 10 fly (4 fra CMA CGM og 6 fra Air France-KLM), mens yderligere 12 fly er bestilt (heraf 8 fra CMA CGM og 4 fra Air France-KLM).

Læs også: Mærsk satser på luftfragt - opkøber tysk speditør, og bestiller nye Boeing-fly

Partnerskabet omfatter også 160 langdistancefly i Air France-KLM, og overfor kunderne vil parterne stå samlet.

Køber Air France-aktier

Ifølge aftalen vil samarbejdet imødekomme kundernes stadigt stigende behov for mere integrerede og robuste forsyningskæder og vil udnytte begge selskabers erfaringer inden for fragtmarkedet og logistikplatforme.

Som en del af aftalen vil CMA CGM købe op til ni procent Air France-KLM-aktier.

- Jeg er meget tilfreds med dette strategiske partnerskab med Air France-KLM. Det giver os mulighed for markant at accelerere udviklingen af ​​vores luftdivision, CMA CGM Air Cargo, og for at positionere vores to virksomheder blandt verdens førende aktører inden for luftfragt. Dette partnerskab er helt i tråd med CMA CGM’s strategi og ambition om at blive førende inden for integreret logistik, til gavn for vores kunder. Gennem vores andel i selskabet, vil Air France-KLM kunne regne med, at vi støtter dets fremtidige udvikling, sagde Rodolphe Saadé, formand og administrerende direktør for CMA CGM Group i forbindelse med aftalen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.297