23948sdkhjf

DHL-rekord: 22,6 milliarder euro i første kvartal

På trods af globale udfordringer fik Deutsche Post DHL Group en god start på 2022

Verdens førende logistikkoncern Deutsche Post DHL Group, som også er den store konkurrent til DSV, fortsatte sin succesrige vækst i første kvartal af 2022 på trods af de globale udfordringer.

Omsætningen blev forbedret med 19,8 procent og steg til 22,6 milliarder euro. Det svarer til 168 milliarder danske kroner. Det er næsten 100 milliarder kroner mere end DSV!

Efter det markante spring i indtjeningen, som Deutsche Post og DHL Gruppen oplevede i regnskabsåret 2021, opnåede koncernen også et meget flot resultat i første kvartal af 2022 med et driftsresultat (EBIT) på 2,2 milliarder euro (1,9 milliarder euro sidste år).

Den globale B2B-forretning var den vigtigste vækstdriver i første kvartal af 2022. Især divisionerne Global Forwarding og Supply Chain-divisionerne har nydt godt af en solid udvikling i verdenshandelen og en voksende B2B-forretning.

I Global Forwarding blev resultatet næsten tredoblet takket være en usædvanlig positiv udvikling inden for luft- og søfragt.

I den nationale og internationale pakkeforretning normaliserede forsendelsesmængderne sig i begyndelsen af ​​2022 som forventet, efter at B2C-mængderne havde været usædvanligt høje mange steder i det foregående år, hvor corona-pandemien begrænsede det offentlige liv. Følgelig lå resultaterne af divisionerne eCommerce Solutions og Post & Paket Deutschland under det meget stærke niveau i 2021.

Normalisering i onlinehandel

- I første kvartal fandt den forventede normalisering i onlinehandel sted, lyder kommentaren fra Frank Appel, CEO for Deutsche Post DHL Group.

- Det var vi været i stand til at overkompensere for med stærke resultater i vores globale logistikaktiviteter. Endnu en gang har vores regionale setup vist sig at være et stærkt og robust fundament for vores succes. Vi har fået en god start på året. Vi har været i stand til at øge vores indtjening yderligere.

Han mener, at ingen endnu har set de langvarige konsekvenser af krigen i Ukraine.

- Indtil videre har verdenshandelen vist sig at være modstandsdygtig over for Ukraine-krisen, men vi holder et skarpt øje med de stigende udfordringer, som krigen skaber for den globale økonomiske udvikling, siger han.

Uændrede forventninger til 2022

Det floitte kvartalsregnskab får dog ikke DHL-direktøren til at skrue forventningerne op til det endelige årsresultat for 2022. Forventningerne ligger fortsat med et EBIT-overskud på 8 milliarder euro - med en afvigelse på +/- 5 procent, som han siger.

Han forudser faktisk overskud i samme størrelse de kommende to år. Således lyder hans prognose for 2024: Et oversakud på 8,5 milliarder euro.

Store investeringer

- Vi har en meget stærk og stabil økonomisk position. Den giver os mulighed for at fortsætte med at investere, så vi kan styrke vores position på markedet.

- Vi har for eksempel lige gennemført købet af den tyske luft- og søfragtvirksomhed Hillebrand uden at rejse ekstern kapital og uden at skrue ned for investeringerne i ​​vores kerneforretninger.

Frank Appel siger også, at DHL-koncernen vil investere 12 milliarder euro de næste to år i en bæredygtig udvidelse af transport-, lager- og sorteringskapaciteten.

- Vi vil koncentrere os om at hjælpe vores kunder med at realisere deres CO2-besparelseer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141